Pentagram har altid været en af metalens mest kontroversielle bands – denne aften på Loppen var bestemt ingen undtagelse. Aldrig har jeg oplevet en så fuldstændig vanvittig episode til en koncert! 

Pet The Preacher

Inden de gamle heavy/doom-legender gik på scenen denne aften på Loppen hed supportnavnet Pet The Preacher. Jeg har oplevet bandet én gang før på Gimle da de havde fornøjelsen af at supporte Kylesa.

Der er ingen tvivl om, at Pet The Preacher’s berettigelse til at supporte så store navne er fuldt fortjent. Det danske 3-mands band spiller simpelthen en fuldstændig fremragende type af sydstats sludge metal med en  snert af doom. Og de gør det skide godt! Tungt og straight forward hård rock.

Hvor bandet er bedst skal ses i deres tunge og langsomme momenter. Der viser Pet The Preacher nemlig en herlig tyngde som, specielt til publikum denne aften, synes at ramme rigtig godt.

De formår faktisk at samle en rigtig, rigtig pæn skare af mennesker foran Loppens lille scene og glæden for at at supporte Pentagram er da også tydelig at spore hos bandmedlemmerne. Vi får sågar et nyt nummer præsenteret i løbet af sættet: “Let Your Dragon Fly.” Et nummer hvor særligt mellemstykkets soli gør det rigtig godt.

Generelt var lyden helt ok. En smule for lav vokal der druknede i det tunge lydbillede. Ellers var det alt i alt en helt igennem godkendt oplevelse med Pet The Preacher. Og så kunne vi ellers vente på galskaben…

 

 

Pentagram

Det er ikke første gang Pentagram gæster Loppen. Sidste gang var i december 2011 og her formåede bandet at gå på langt over annonceret tid, grundet tekniske problemer. Jeg håbede derfor på at vi denne gang ville se bandet på scenen uden forsinkelser.

Det skete gudskelov og da klokken blev 23.30 står bandet på scenen, ført an af den lille kontroversielle galning Bobby Liebling. “Relentless Tour 2012” hedder den igangværende turné, hvilket betød at vi fik serveret hele den første Pentagram-udgivelse blandt flere numre af det klassiske bagkatalog.  Men det var derfor det helt klassiske materiale som “Sign Of The Wolf,” “All Your Sins” og “The Goul” der var i fokus . Bandet lagde tungt ud med “Death Row” og det var helt tydeligt at der var skruet ekstra op for lyden. Det var så tungt og så højt at det kunne give udsving på richterskalaen.

At se lille Bobby Liebling, med sin fortid i mente, fortsat still going strong på en scene er i sig selv en fuldstændig vanvittig bedrift. Hvis nogle mener at Ozzy har haft en hård tilværelse så kan man med Bobby gange dette med 100! Nuvel manden kan efterhånden ikke heller ikke synge længere. Men meget kan man give ham! Han står på scenen med en karisma og en indlevelse i sin musik som jeg sjældent har set andre frontmænd præsterer. Hans mimik og spilleglæde er et syn for Guderne!  Det her er Bobby’s liv – sin musik! At han så ikke er let at arbejde sammen skal der nok ikke hærske tvivl om.

Bandet nærmer sig slutningen af sættet og så sker det!

Bobby kommer i sin vildskab på scenen til at ramme bassist Greg Turley i ansigtet med en flad hånd. Noget der ligner en tilfældig hændelse. Dette synes Greg bestemt ikke om, hvor efter han i midten af nummeret går hen og sparker Bobby’s mikrofonstativ i jorden. Et syn for Guder kan jeg godt fortælle jer! Endnu mere kontroversielt bliver det så i den efterfølgende pause mellem numrene. Bobby står midt på scenen da den arrige bassist vælger at smide sin bas, hvorefter han i ren vildskab går hen og frontalt skubber den gamle mand ind i Marshall-forstærkeren så han ryger lige på røven. Til dette svarer Bobby igen med ordet “fuck this shit” og forlader scenen. Publikum er helt stille. Der har simpelthen været slåskamp på scenen mellem Pentagram-medlemmerne! Fuldstændig absurd, men personligt må jeg indrømme, at jeg ikke kunne lade vær med at synes det var lidt sjovt. Tænk at opleve det en stille og rolig tirsdag-aften. Bandets medlemmer står nu forvirret på scenen og ved ikke helt om de skal pakke sammen eller hvad der sker. Og nu begynder tilråbende fra publikum. “You are much bigger than him – What the fuck are you doing!!” lyder bl.a. nogle af tilråbende. Dette fører til at bandlemmerne begynder at svare igen med “Mind your own buissness!” (Gad vide hvad der er sket i kulissen inden koncerten!)

Gudskelov vender Bobby tilbage på scenen igen og bandet kan fortsætte med det resterende del af sættet. Resten af koncerten virker alle medlemmer fuldstændig upåvirket af hændelsen og viser en fortsat spilleglæde, som om intet var sket. Det virkede helt og aldeles absurd. Men forhelvede hvor var det egentlig fedt. Koncerten var jo glimrende og hændelsen var bare endnu et signal om, at Pentagram og i særdelshed Bobby Liebling er et af de mest fucked up bands i metalens historie. Det her var i hvert fald noget jeg aldrig vil glemme.

Tak for musik, indlevelse og en slåskamp jeg sent vil glemme Pentagram!

Alle billeder taget af Bjørn Alexander Patterson