Så er de aldrende medlemmer i Magnum klar med et nyt melodisk hard rock udspil.

On The Thirteenth Day hedder det nye album fra Britterne. Og som altid med Magnum er det let-spisende melodisk hard rock. Ganske simpelt bygget op. Et melodisk riff over et vers, der bygger op til et melodisk omkvæd, der er sing-along værdig.

Sådan er det også med On The Thirteenth Day. Ikke meget nyt her. Magnum gør det som de nu engang kan. Bob Catley krydre musikken med sin varme, rå røst, med en vokal der imponerende nok stadig har saft og kræft.

Det hele virker bare hørt utallige gange før og melodierne på dette album når ikke helt op på de samme højder som tidligere udgivelser. Det virker en anelse uinspirerende den proces bandet har været igennem ved tilblivelsen af On The Thirteen Day og kun enkelte numre, som titelnummeret, “So Let It Rain” og “Shadow Town” vil blive husket grundet deres fængende melodiske passager, man godt ville kunne nønne inde i hovedet næste gang man er nede i den lokale Føtex og handle.

Bandet er desværre ikke en synderlig hyppig gæst i Danmark, men med Magnum behøver man bestemt ikke være den vilde hård rock/metal fan for at følge med. Denne udgivelse hiver dog ikke nye fans til sig, det er den simpelthen for kedelig til. Fans af bandet vil dog udentvivl kunne nyde de nye numre og det faktum at bandet måske har lavet årets flotteste album-cover.

 

 

Magnum – On The Thirteenth Day vil blive udgivet via SPV-Steamhammer/Playground 19 september