Siamese Fighting Fish høster i disse dage stor popularitet. Først med udgivelsen af bandets andet album BREATH:SEE:MOVE, dernæst på bandets igangværende tour rundt i landet og senest er bandet ny på den danske hitliste på en flot 8 plads – stærkt for et hard rock band uden airplay!

 

Helt naturligt har vi i den forbindelse ville have en snak med bandet. Mirza Radonjica – forsanger i Siamese Fighting Fish, har således fortalt os lidt om hele det vilde forløb.

 

Til at begynde med stort tillykke med, jeres utrolig flotte 8 plads på hitlisterne. Det må være en fantastisk dejlig følelse?

Først og fremmest er vi overraskede. Derefter er vi stolte over at alt det hårde arbejde der ser ud til at have haft en eller anden form for udbytte. Det har vist sig at de gange vi har været i en en random jydsk by og spillet for 40-50 mennesker at det har betalt sig. Jeg synes selv vi er rigtige gode live, og det tror jeg er en fremtidig forudsætning for at have en kina mands chance i denne branche på nuværende tidspunkt. Så lige nu er vi stolte og der er positiv vibe i familien Siamese fordi vi oplever flere og flere mennesker til koncerter og nu også i salg.

Hvorfor tror I denne udgivelse, har kunnet bringe jer så langt fra undergrundens-miljøet og op i rotation på hitlisterne?

Vi har oparbejdet et følge, mens vi samtidigt har været rigtig aktive på de sociale medier. Vi har presset den til grænsen og måske nogen gange over når det kommer til spam. Derudover er DK et lille land så ordet spredes enormt hurtigt. Så har vi også den fordel i bandet at vores musik på en eller anden måde appellerer til både piger og drenge fra 15 års alderen og til +30. Så det har faktisk også noget med stilen at gøre tror jeg. Så skal det på ingen måder heller ikke underkendes at vi har mange venner og kender mange musikere der synes at det vi laver er fedt.

I har valgt at gøre brug af Kristian Thomsen (Black City, The Storm) i forbindelse med mixing af albummet. Har han kunne give jer særlige input i forbindelse med udgivelsen?

Kristian har mixet albummet hvor den talentfulde Jon Trier har produceret albummet sammen med os. For at tage Jon først, så har han været fuldstændig fantastisk. Han har en unik evne til at få det bedste frem i os i en indspilningsproces. Vi indspillede jo hele pladen på 12 dage. Sidst tog det næsten to måneder. Vi fik så Kristian til at mixe det – og han var manden med pisken. Det var smukt at han tog en del beslutninger for os, og generelt havde sine argumenter i orden når vi skulle brokke os. Vi er gode til at brokke os og står ikke i vejen for en god lang debat, men med Kristian kan man være sikker på at det bliver gået til sagen. Vi udstak en retning og herfra så han sig nærmest ikke tilbage. Resultatet synes jeg taler for sig selv.

Albummet hedder “Breathe:See:Move”. Hvad ønsker I at beskrive med denne “kropslige” titel?

I forlængelse af de mere positive budskaber om udvikling, så er titlen et udtryk for, at folk skal videre i deres liv, hvad de nu måtte tage sig til. Jeg er træt af folk der kan gå helt i spåner over et mistet job, et stop i dagpenge perioden, finanskrise, og om man stemmer venstre eller socialdemokratisk. Det handler om konjunkturer det hele alligevel. Der er dårlige tider, men lur mig om ikke der efter dårlige tider også er gode tider. Den går i øvrigt også omvendt. Noget vi lykkeligt havde glemt fra 2001-2008. Det kan godt være at det lyder lidt hårdt, men hva’ så?? Nogen gange kan det give mig kuldegysninger over hvor pakket ind i vat vi er. Jeg tror bare at jeg forsøger at sige man skal huske at kigge indad, trække vejret og komme videre. Vi tror bestemt på udsagnet: intet er så dårligt at det ikke er godt for noget.

Teksterne på albummet er yderst markante og alle præget af budskaber med ”gå-på-mod” og politiske undertoner, der henviser til at vi som individ og som samfund skal ”tage os sammen!”. Lad mig blot henvise til f.eks. ”Crap Is The New Black” , ” Yes Say No” og “The World Might Have Seen Better Days.”Det må være et tema der har lagt jer meget på sinde i forbindelse med denne udgivelse?

I forlængelse af det ovennævnte så var vi blevet trætte af et negativt livssyn. Tag f.eks et band, som jeg har lyttet meget til og som jeg altid har set op til – Enter Shikari. Det blev for meget for mig til sidst. Nogle af de tekster jeg lavede på den første plade begyndte jeg oprigtigt at føle var arrogant og champagnehippie agtigt. Der går for meget Bono i den. At afspejle håbet i en ellers håbløs situation er noget jeg bedre kan relatere til i dag (måske fordi vi alle bliver ældre og kommer videre), fordi jeg nægter at smide et ”de stakkels mennesker” prædikat på nogen som helst. Hvor der er håb er der vilje.

Jeg har i et tidligere interview læst, at I særligt har været inspireret af det Arabiske Forår i forbindelse med lyrik-arbejdet. Er det en oplevelse I mener, at vi som samfund og individ kan lære noget af?

Det Arabiske forår er et tydeligt fingerpeg om vores egen arrogance og vores undervurdering af mennesker der ikke er ligesom os. Vi har de sidste 50 år fået den ide at vi skal redde verden. Måske havde verden ikke brug for at blive reddet. Altså for helvede.. Jeg støtter jo ikke diktaturstater eller lignende, men frihed er en uhåndgribelig størrelse af en grund. Frihed og dens koncepter er blevet udviklet i Europa over flere hundrede år. Det er en proces og ikke en grundlovsændring. Det er det vi kan lære af det arabiske forår.

Med teksterne i mente virker det som et naturligt valg i har takket ja til at deltage i årets Rock n Charity – tour?

Jeg har mistet min far og en onkel til kræften, og har på nuværende tidspunkt en anden onkel der er syg af kræft. Derfor ligger det mig meget på sinde, og denne tour betyder utroligt meget for især mig. Udover at jeg kan være stolt så har du set rigtigt at det passede utrolig fint med det budskab vi ellers har på pladen. Vi er rigtig glade for at A Road To Damascus inviterede os – og jeg mener at vi i år har det mest ambitiøse og de bedste muligheder for at samle et anseeligt beløb til Børne Cancer Fonden. Derudover så kommer vi også ud til spillestederne og gør det vi elsker. Som de fleste, der læser dette godt ved, så er økonomi ikke det der er mest af når man spiller gringo balkan, metal pop rock i Siamese Fighting Fish.

Afsluttende vil vi sige mange tak, for at I ville deltage i interviewet.

Det er os der siger tak. Hvis vi må indskyde noget her til sidst, så vil jeg bede alle folk om at tjekke følgende bands ud i den danske undergrund som vi synes har noget nyt og godt at byde på: A Road To Damascus, The Interbeing, Trusted Few, Ciccone Ritchie, Vola, Helhorse, Scarred By Beauty, Stream City, Kill The Rooster …ooog der er mange flere. Håber at se folk til en af vores koncerter snart.

 

Siamese Fighting Fish BREATH:SEE:MOVE er netop udgivet via Mighty Music/Target og vores anmeldelse af albummet kan findes her