Så skal vi ellers lige love for at HC Andersens eventyr-by bliver indhylet i sorte klæder. 

Club Sick har indgået et samarbejde med spillestedet Posten i Odense om fremtidige ekstrem-metal koncerter og den første af sin slags bliver sort meget SORT!

Ingen ringere end finske Archgoat kommer forbi.

 

Club Sick udtaler:

Archgoat blev dannet en iskold vinternat i Turku, Finland tilbage i 1989.

“Jesus Spawn” var titlen på den første demo fra Archgoat der blev udgivet tilbage i 1991. Denne demo på “single side tape” kunne udelukkende erhverves ved personligt at sende bandet et tomt kassettebånd + 2 finske mark. Efterfølgende udgav Archgoat endnu en demo samt en EP, bedre kendt som “Angelcunt (Tales of Desecration)” og den ellers så klare flamme gik derefter ud og bandet blev opløst. 

Hornene blev rejst igen da Archgoat i 2004 gendannet. Derfra gik der 2 år til at Archgoat debuterede med deres fuldlængde “Whore of Bethlehem” der indeholder de anerkendte numre som “Hammer of Satan” og “Angel of Sodomy”. Udover en del shows verden over kunne Archgoat i 2008 igen glæde deres fans med et split album sammen med Black Witchery, som også er velkendt indenfor ekstrem metal.

I 2009 udkom Archgoat’s 2. fuldlængde, nemlig “The Light-Devouring Darkness” som stille og roligt førte Archgoat op til overfladen efter deres langvarige “split-up” status. Archgoat har siden delt scene med et væld af bands som Blasphemy, Revenge, Black Witchery, Horna, Behexen, Necros Christos, Infernal War m.fl.

Senest har Archgoat udgivet deres morbide og dystre EP “Heavenly Vulva (Christ’s Last Rites)” i 2011 som har været rost af danske såvel som internationale anmeldere. Det er svært at beskrive Archgoat’s genre, men den kan bedst beskrives som værende War Metal, som er med kraftige inspirationer fra doom, death og black metal. Selv beskriver de genren som “Angelslaying Black Fucking Metal”

Det er med stolthed i stemmen en stor ære for os at præsentere Archgoat hos Club Sick, for første gang i Danmark nogensinde til et eksklusivt headliner-show.

Fordi vi støtter op om den danske undergrund, vil 2 danske Black Metal bands blive håndplukket til at opvarme. Potentielle supportbands skal derfor kontakte os med en beskrivelse på booking@clubsick.dk

Så find patronbæltet, nitterne eller corpsepainten og dit sorteste tøj frem i gemmeren og kom til en uforglemmelig aften med stearinlys og okkult stemning. Tag alle dine ondeste venner med og få en fed og unik oplevelse i satans navn.

Der er ret stor garanti for at de spiller den med satan!

Dato: 20. oktober 2012
Tidsrum: 20:00 – 02:00
Sted: Club Sick – Posten
Adresse: Østre Stationsvej 35 – Odense C

Entré: 125,- / Medlemmer: 100,-
Forsalg: www.billetto.dk/archgoat

Begivenheden på Facebook:
www.facebook.com/events/140899592720918/

Vores gruppe på Facebook
www.facebook.com/groups/clubsick

Vores fan-side på Facebook
www.facebook.com/clubsick

Vores hjemmeside
www.clubsick.dk