Rock n roll for fuld udblæsning.
Jaja, så kan det sgu godt være kritikerne evigt og altid vil kritisere det faktum at kun guitarist Gary Rossington og Rickey Medlocke (tidligere trommeslager og nu guitarist) er de eneste gamle/originale medlemmer tilbage i Lynyrd Skynyrd. Så kan vi andre forholde os til hvad det her egentlig er!
Og det faktum er at “Last Of A Dying’ Breed” er en bund solid classic rock udgivelse! Smagen af sydstatens whisky og sump er intakt og Lynyrd Skynyrd leverer en overraskende levende og energisk rock-udgivelse.
Lige fra den herlige åbner i titelnummeret bliver der lagt ud med et klassisk sydstats slide guitarriff i bedste blues stil. Wauv! Hvis bare skiven holder det niveau, tænker jeg, så er der sgu noget at komme efter her! Og det gør den lige ved og næsten!
Nummer to “One Day At A Time” viser et band som Skynyrd, der fortsat kan skrive de stærke melodier. Jeg er sikker på det nummer nok skal blive utrolig populært i live-sammenhænge! Herefter går Skynyrd ned i tempo, med måske noget af det tungeste rock jeg har hørt fra deres side nogensinde! Det er simpelthen godkendt det her!
På de første 4 numre viser Lynyrd Skynyrd 4 facetter ved den klassiske hard rock. Up-tempo nummeret, sing-along-nummeret, det tunge og langsomme nummer og den storslåede ballade. Og alle 4 er de 4 bedste på udgivelsen! Det i sig selv er ganske imponerende. Herefter går der banjo og næsten heavy rock i den i “Mississippi Blood.”
Det er sgu gode numre Skynyrd her viser på denne første udgivelse i 3 år. Desværre holder skivens 11 numre ikke alle i tårnhøj kvalitet som førnævnte og man kunne måske med rette have skåret 3 væk – de ville ikke mangle.
Produktionen kan der som sådan ikke siges noget negativt om. Lyden er knivskarp. Ikke alt for poleret. Man sidder stadig med følelsen af en rå lyd, selvom det hele selvfølgelig har været en tur i producer-stolen.
Jo det er velnok herligt, at vi fortsat har et band som Lynyrd Skynyrd vi kan vende tilbage til, i en verden fyldt med bands der prøver, at overgå sig selv i både produktion, brutalitet og teknisk kunnen. Her er et band, der u-imponeret, i så mange år har spillet en så herlig sydstats blues rock, at man ikke kan andet end fortsat at holde af det – og det er vi heldigvis mange der gør endnu!
Lad os håbe de snart kommer til Danmark igen – Roskilde!
Lynyrd Skynyrd – Last Of A Dyin’ Breed er udgivet via Roadrunner/Warner