Roskilde’s eneste rigtige leverandør af den hårde rock i år hed The Cult. Og med bandets nyeste udgivelse var det med de store forventninger, at jeg gik mod Orange Scene.
Ikke overraskende var der nærmest ingen mennesker 15 min. før britterne gik på scenen. Regnen var heldigvis stoppet og med en forsinkelse på 10 min. går Ian Astbury og co på scenen.
Lyden er noget nær perfekt men det er det utrolig flade publikum godt nok ikke. Jeg tror aldrig i min tid som koncertgænger, at jeg har oplevet et så tungt og kedeligt publikum som foran Orange Scene denne eftermiddag. Og det lod sig hænge igennem hele koncerten.
Choice of Weapon er et fremragende album og da bandet leverede numre som “The Wolf” og “For The Animals” ku’ festen have været startet. Hvis dog bare førnævnte publikum havde villet det.
Om det gik bandet på? Jo, det gjorde det desværre, som da Ian Astbury forsøgte sig med dumme bemærkninger, at hvis vi ville belønnes skulle vi venligst tage vores telefoner væk og nyde koncerten i stedet. Manden kan have ret. Men det er i så fald ikke den vej man vinder publikums gunst.
The Cult er lyden af 80ernes hårde rock når den er bedst. Og det skal der fortsat være plads til på en festival som Roskilde. Musikken kan samle flere generationer af publikum og havde The Cult bare kunne levere det bedste havde det været en sikker fest. Det kunne de desværre bare ikke helt. Det satte en kedelig kemi mellem band og publikum en stopper for.
Overraskende nok blev koncertens største højdepunkt, da bandet satte over i Rain og solen for første gang brød igennem de regntunge skyer. Der kunne man for første gang mærke en følelse af glæde og lykke over Orange Scene.
