Behemoth vandt på en arbejdssejr trods dårlig lyd og forkert sceneplacering.
Søndag var dagen hvor festivalens tre største metalnavne spillede blot én enkelt time fra hinanden. Første band på dagen var Satans egne polske Behemoth!
Bandet var placeret i det store Arena telt kl 16.30 og det vil være en overdrivelse at sige, at teltet var halv fyldt da Behemoth gik på.
Gudskelov lod dette sig ikke til at genere bandet, der gik til stålet med oprejst pande også selvom lyden var helt utrolig lav. Netop lyden på scenerne i år har været et yderst diskuteret emne, da denne simpelthen synes at have været alt, alt for lav i forhold til tidligere år. Når det er dødsmetal skal det satme blæses ud, så man ikke kan stå og føre en samtale på 6 række i pitten.
Behemoth er simpelthen teknisk overlegne i alt hvad de gør. De spiller med en teknisk kunnen og (sort)energi som er ud over det sædvanlige, hvilket gør dem til et af de bedste bands på scenen og når man så ovenikøbet har en så karismatisk mand i front som Nergal kan en koncert med Behemoth aldrig blive dårligere end ok. Og det var tilfældet på Roskilde.
Bandet måtte døje med et enormt sløjt tømmermænds-præget Roskilde-publikum, der kun i få tilfælde, når Nergal bad om det, hev djævlehornene i vejret. Vi blev ellers bombarderet med alt hvad den kunne trække af ild og røg-kanoner, flammende pentagrammer, og ildspyderi, men lige lidt hjalp det. Publikum – pånær den ganske store circlepit i midten af pitten stod som forstenede.
De corpse-paint beklædte bandmedlemmer lagde ellers hårdt ud for dagen med Ov Fire And The Void fra deres eneste album Evangelion fra 2009 og herefter gik det over stepperne med bandets blackened death-metal. I et passende mix af hurtighed, enorm tyngde og brutalitet. Inden bandet kom tilbage og rundede af med Chant for Eschaton 2000, der desværre måtte underkastes en masse tekniske guitar-problemer og en brutal udgave af Lucifer!
Selve dagen, søndag, kan man ikke gøre så meget ved grundet tour-planer. Men var Behemoth blevet tildelt en pakket Odeon Scene istedet for en halvtom Arena og med en lyd høj nok til at kunne gøre et band som Behemoth retfærdig, kunne koncerten gå fra det god til fremragende. For bandet leverede hvad de skulle ud i en mat og flad stemning!
Hail Satan!
