Cumbeast, Cliteater, RazorRape, Vomitous og PigHead var bare nogle af de i alt 29 navne der gjorde ellers så idylliske Odense til et horrorficeret, splatter, dødsmetal- og grind-paradis denne weekend.

Sick Fest er en hel ny festival med fokus på død og grind i alle dens mest vulgære afskygninger og aldrig har man i Danmark kunne opleve SÅ mange, af de mest brutale undergrunds ekstremmetal-bands, samlet på ét sted.

13-14 bands (deriblandt en masse internationale) spillede hver dag på festivalens ene scene på Kulturmaskinen i Odense. Fra tidlig eftermiddag til midt på natten. På papir kunne dette synes ganske overvældende – den hårde genre taget i betrækning- (og det var det da sikkert også for lyd og lys-folk), men med en spilletid på hver 30-40 min. blev det aldrig for “meget af det gode,” da publikum hele tiden fik et nyt band at skulle forholde sig til.

Festivalen blev sparket igang med en pre-fest d. 21. Her var Chainsaw Fisting, der med deres motto “knepper dig i øregangene og efterlader dig tiggende efter mere,” første band på scenen. Bandet spillede en ok ganske solid omgang old school death metal, der dog synes at holde sig en smule tilbage. Energien blandt bandmedlemmerne manglede og til tider manglede også den sidste skarphed og tightness i foretagendet.

Denne energi var der dog i fulde til stede hos dagens næste band: BONE. Bandet må næsten kendetegnes ved at være festivalens “blødeste” band, da de spillede thrash med en snert af black. Bandet sejrede stort med deres energi og for helvede hvor de dog kørte deres shit med det rå thrash look. Det var så thrash som det kunne blive. Og da bandet afslutningsvis satte ind med Mayhems Freezing Moon fulgt op af Breaking The Law var festen i dén grad sat til growl-karaoke efterfølgende!

Lyden var på Kulturmaskinen generelt ganske udmærket festivalen igennem. Høj og massiv. Lige som det skal være! Bum færdig! Generelt ikke en finger at sætte på det.

Og det var der som sådan heller ikke at sætte på det overordnede arrangement. Sick Fest blev som sagt afholdt på Kulturmaskinen placeret centralt i Odense 15 min. gang fra stationen. Festivalen havde fået lov af brandmyndighederne til at lukke et større område af foran kulturmaskinen. Her blev der udenfor serveret Monster Energi og slim-grønne (ja hvad ellers til en festival som Sick Fest) slushice i Monster Baren. Super fedt og gennemført. Godt alternativ og en fed sponsor for Sick Fest.

Festivalen var på sit første år rigtig flot besøgt. Flere var kommet fra udlandet – særligt Tyskland for at gå amok i pitten på Sick Fest. Og det blev der sgu. Særligt til bandet RazorRape, der med deres vulgære goregrind fik startet den trampende grind-pit blandt pulikum ,der afslutningsvis alle væltede op på scenen til stor glæde for “sanger” (grynter) Martin Schönherr, der kvitterede med et bodyslam direkte på den faldende publikumskare. Brutalt og et syn for guder!

Voldsomt var også festivalplakatens øverste navn Condemned fra USA. Bandet hev Sick Fests første dags største publikumskare foran scenen til deres brutalte dødsmetal. Bandet fra San Diego har spillet sammen siden 2004 og på Sick Fest leverede de det forventede. Hårdt, brutalt og med en tighness der sad hvor den skulle. Pitten syede!

Personligt havde jeg min største fest med bandet VxPxOxAxAxWxAxMxC (Vaginal Penetration of an Amelus with a musty Carrot). Ét er at forsøge at tage bandet seriøst, når de kommer med deres hvide kitler påført blod og med hhv. guitarist og bassist påført sygehus-masker. Noget andet er at skulle tage sanger Franz Stockreiter seriøst når han tropper op med den mest vulgære goregrind-pig vokal jeg nogensinde har hørt. HVordan var det så? …… Det var simpelthen fantastisk! Imponerende hvad bandet fra østrig kunne underrette med tre mand og en trommemaskine. Da bandet endvidere i det afsluttende nummer hev publikum op på scenen for at grinde med, var festen for alvor sat.

Jeg må sgu indrømme at det er svært at finde de negative briller frem på Sick Fest. Gennemført er ordet jeg vil bruge. Helt ned til mindste detalje. Armbåndet, t-shirtsne, kopperne, key-hangerne med øloplukkere i, ja selv ørepropper man kunne købe på stedet, var printet med Sick Fest logoet.

Det eneste “men”, som desværre synes for flere, også for undertegnede, at være et ganske stort “MEN” var den tåbelige idé i at indføre et såkaldt drikkekort. Man kunne ikke betale med kontanter i barene, men skulle købe et drikkekort for minimum 100 kr. Dette synes ganske dumt, særligt hvis man ville købe sig en toast for en 10er, men ikke kunne komme til det uden et drikkekort til 100 kr. Whats the point? – Det skal fikses til næste år!

Sick Fest var udentvivl den helt rette betegnelse for denne festival. Horror, blod, slim, gore, lemlæstede svin, død og generelt brutalitet var i fokus på denne festival, hvor der var sørget for, at man selvfølgelig havde mulighed for at kunne købe old school horror og splatter-film i det relativt store merchandise-området. Her kunne man ligeledes også købe cd’er (underground death / grind) og t-shirts med de spillende bands.

 

Læs resten af reportagen fra Sick Fest i part 2, der kommer snarrest.