Skyerne var for en gangs skyld forsvundet helt, da Ozzy og co. gik på scenen i Malmö.

Black Label Society 

Inden da skulle vi dog spises af med guitarist og sanger Zack Wylde’s BLS. Publikum var så småt ved at være fundet til rette under BLS’s koncert, der af en stadionkoncert startede utrolig tidligt allerede kl. 18.30. Og hvad kan så siges om åbningen. Jo endnu engang er jeg blevet bekræftet i hvor overvurderet Zack Wylde er som spadesvinger. Nuvel Black Label er da et ganske solidt foretagende og bygger deres musik op af gennemarbejdet riffarbejde. Men forhelvede hvor kan jeg bare ikke tage Zack Wyldes evige pick shred-arbejde. Spil nu bare dine riff’s uden at knække de satans toner!!

Helt skidt blev det da han fik lov til at syre ud i en 15 min. “solo” (larm). Det lød forfærdeligt  og efter de første 5 min. blev mængden af publikum reduceret betydeligt. Folk gad ham simpelthen ikke.

Synd for koncerten for uden denne “solo” havde den ellers været ganske udmærket.

Black Label Society **

Ozzy & Friends

Oven på Zack Wyldes udskejelser er det endelig blev det tid til Ozzy og hans følgesvende. Klokken er kun 20 (Jeg antager, at det tidlige tidspunkt skyldes de mange boligblokke omkring stadion), da koncerten på det solbelagte Malmö stadion sparkes igang med Ozzy’s egne ord: “LET THE MADNESS BEGIN!”. 

Og fra starten går det med Ozzy-klassikere som Bark At The Moon og Mr. Crowley. Bandet tæller i de første 6 numre Ozzy’s egne bandmedlemmer med Gus G på guitar, Rob “Blasko” Nicholson på bas og Tommy Clufetos på trommer. Ozzy forsøger i hærdigt at få folk med og denne aften var han i bedre form end jeg før har set. Stemmen svigtede ham ikke som på Wacken i 2011 og formen så ud til at være der denne aften. Publikum kvitterede the prince of darkness med en energi og en entusiasme der var en metalkoncert værdig. Folk var, modsat Jelling forleden, kun kommet for at se manden med det store bagkatalog og det så ud til at passe Ozzy ganske glimrende.

Midtvejs i settet er det blevet tid til det jeg personligt har set mest frem til ved denne koncert. Bassist Geezer Butlers velkomst på scenen til et Black Sabbath-set tællende Iron Man, War Pigs, N.I.B, Fairies Wear Boots og slutteligt Paranoid. Som så mange andre medier har skrevet så er Geezer Butler født med bassen i hånden. Det er en oplevelse i sig selv at opleve denne Butler når han kaster sig ud i den ene Sabbath-klassiker efter den anden og hvis stemning blandt publikum før Butlers ankomst på scenen var på det “ok,” så steg den betydeligt i grader ved hans velkomst.

Hvor det på Jellinge var Zack Wylde der gjorde det som guitaristen i Sabbath-settet var det GUDSKELOV en helt anden kaliber der gjorde det i Malmö. For her var det en glædelig velkomst til en af rock n roll’ens helt store ikoner: Slash! Slash spiller modsat Zack Wylde med en helt anden feeling og uden brug af de satans shreds der konstant fylder i lydbilledet hos Zack Wylde. Det var tydeligt på folk at det var det man havde ventet på. Det var det man havde købt billet for. Sabbath-klassikerne! Desværre synes det at gå alt for stærkt inden det igen blev tid til et regulært Ozzy-set. Hvad der kunne have skudt koncerten helt i top blev relativt hurtigt skudt ned igen. Ærligt for man savnede sgu Into The Void, Sweet Leaf, Children Of The Grave osv. Og med det faktum at det fra starten var en Black Sabbath-koncert man havde købt billet til, kunne der godt være holdt et større fokus på netop Sabbath i hovedsettet.

Mama I’m Coming Home runder hovedsettet af inden Ozzy og alle hans venner sammen kommer ind på scenen og slutter af med Paranoid.

Jeg var denne aften vidne til en ganske mindeværdig koncert i rock n rollens navn. Store musikere på scenen sammen – den opsætning kommer man sgu nok ikke til at se foreløbig. Men derudover savnede jeg sgu et større fokus på Black Sabbath og med det faktum, at vi fik Slash på banen istedet for Wylde er næsten med til at trække det samlede billede op. Ozzy var i topform og det samme kan siges om hans publikum!