Gojira at klar med en ny plade, L’Enfant Sauvage. Kan de leve op til hypen, og bliver det her det helt store gennembrud?
Gojira et et af de metalbands som der bliver snakket allermest om for tiden. Hypen vil næsten ikke lægge sig, og flere af de helt store sværvægtere i metalverdenen har da også været ude og tilkendegive deres dedikation til dette franske metalmonster.
Og med den, efter min mening, andenbedste koncert på Copenhell 2012, har jeg da også visse forventninger til denne plade – for shit, den koncert var fucking svedig!
På den nye plade L’Enfant Sauvage kan man mærke at bandet ikke blot rækker efter skyerne. De vil hive stjerner, sorte huller og fjerne galaxer med ned i samme omgang. Loftet er ikke blot højt – det er ikke-eksisterende. Allerede på åbneren Explosia er vi vidne til et progressivt tonstungs helvede med en del mere ren sang end man er vant til fra Gojira, så man kan virkeligt mærke at de rækker efter gennembruddet nu. Og det klæder dem faktisk! Deres opvisning på Copenhell var i hvert fald klart bevis på at de er klar til de helt store scener, og publikum er klar til at hylde dem.
Andet nummer, titelnummeret L’Enfant Sauvage, er klassisk Gojira-stil med tunge riffs og deres signaturlyd med en progressiv tilgang til den tekniske dødsmetal,
[singlepic id=378 w=320 h=240 float=left]Først på 5. nummer, den instrumentale “The Wild Healer”, får vi det første chock – vi bliver mødt med en næsten helt gennemført elektronisk synth-lyd, til hvad der næsten lyder som en prog-rock “sjæler” (gisp!). Men det fungerer, og næste nummer i rækken “Planned Obsolescence” er da også klassisk Gojira igen – denne gang bl.a. iført blastbeats! Fuck yeah!
HELT grandiøst bliver det på de to sidste numre “Born in Winter” og “The Fall”, hvor vi næsten hører croonende sang fra vokalist Joe Duplantier. Det lyder mærkeligt, men det virker og vekslen mellem det helt stille og det kæmpestore, får blot Gojira til at virke mere og mere som et frådende monster, der er trådt ud af vandet ved Japans kyst, og tager gaderne med storm.
Om dette bliver Gojira’s gennembrud kan jeg ikke vide – men hvis de skulle få et, så er det nu! Lyden er mere lettilgængelig og ren i det, dog uden at afvige fra deres klassiske signatur-lyd. Numrene fanger en med det samme og der er flere melodiske stykker til at bløde op i de tunge riffs, så alt i alt kunne jeg næsten ikke være mere tilfreds!
Pladen udkommer d. 26/6, men du kan høre den i en begrænset periode, lige herunder.
(foto taget af Morten Skovgaard, Copenhell 2012)