Storslået og magisk aften med et tændt Nightwish, der kun trådte ét skridt ved siden af den ultimative koncert! 

Falconer er proppet til randen af Nightwish-fans, da jeg ankommer 3 kvarter før showet starter. Det er længe siden jeg har set så stor en publikumsmasse så længe før showstart. Nightwish kan trække danskerne! Ingen tvivl dér! Og det er alle typer folk de samler. Stadig overvejende størst er de langhårede metalfolk med sorte band t-shirts, men også helt unge og deres forældre og bedsteforældre har fundet sig til rette i Nightwish’s storladende symfonier!

Nightwish samler en stor og broget mængde af mennesker og ca. 4000 af dem har fundet sig til rette denne aften i udsolgte Falconer. Bandet er i øjeblikkket på tour med det fremragende Imaginaerum-album i ryggen og her til aften er det da også disse numre der er kernen i sættet med hele 8 numre derfra. Scenen er dækket af et hvidt fronttæppe da Taikatalvi – åbneren på Imaginaerum – forsigtigt sætter den eventyrlige stemning inden koncerten for alvor sparkes igang med Storytime, og en af de flotteste opsatte scener fyldt med pyro, konfetti, kulisser og storskærme jeg længer har set, kommer til skue.

Nightwish er tændte denne aften.  Bandet virker godt tilpas på scenen, joker og smiler. Og særligt Anette er i sit es denne aften. Diskussionerne har været mange over Anette vs. gamle sangerinde Tarja, men denne aften er Anette’s – måske fordi sættet i overvejende stor grad holder sit fokus på de seneste to udgivelser med Anette. Et ganske klogt træk da det viser Nightwish anno 2012 og folk er også overraskende meget med på selv de helt nye numre.

I hele 2 timer bliver vi ført igennem Nightwish’s symfoniske univers med alt fra keltiske folke- og sømandsviser, storslåede heavy metal hymner, smooth jazz og hvor særligt smukke Amaranth fra Dark Passion Play og den nærmest cirkus karnevalske Scaretale fra Imaginaerum står som aftenens to store højdepunkter.

Nightwish har på Imaginaerum-touren valgt at allierer sig med Troy Donockley. Manden spiller pipe og er med til at give koncerten er super gennemført autentisk lydbillede, hvor særligt numre som det instrumentale Last of the Wilds og den nye I Want My Tears Back får den helt perfekte vindblæste keltiske fornemmelse med en autentisk pipe.

Her sker så den eneste fejl ved denne koncert en fejl der koster dem de fulde 6 kranier. Bandet vælger i midten af sættet at gå akustisk, hvor The Islander egentlig fungere ganske godt, men hvor Nightwish-klassikeren Nemo falder helt igennem. Som akustisk bliver nummeret simpelthen kedeligt og uinspirerende.  Og selvom man kan mene meget om Anette og hendes vokal så er det nummer bare ikke hendes. Men en Nightwish-koncert uden Nemo er simpelthen utænkeligt. Bandet vælger bare denne aften at ødelægge det med en akustisk version, hvor intensitetten der er bygget op i løbet af aftenen falder en smule – øv bøv.

Gudskelov er dette kortvarrigt og bandet vender hurtigt tilbage med stor energi og nerve og da de afrunder hovedsættet med en fantastisk udgave af Gary Moore’s Over the Hills and Far Away kan ingen denne aften være blevet skuffet.

Nightwish afslutter aftenen i København med Last Ride of the Day i et enormt festfyrværkeri på scenen med hvid konfetti og bomber. En aften hvor lyd, visuals, pyoteknik, publikum og Nightwish gik op i en højere enhed sammen! Stort simpelthen – stort!