Se, folk der kender mig og har læst nogle af mine tidligere anmeldelser samt ugens albums her på Blastbeast ved hvor meget power metal står mit hjerte nært. Og ligesom genren overordnet set altid har stået for skud for diverse hates er der om nogle et band der har stået for det samme. Dragonforce er et band alle har en mening og holdning om.
Mit forhold til Dragonforce er som sådan okay så længe det bare sker på en pladespiller og ikke på en scene. Bandet har udgivet nogle ganske stabile udgivelser i gennem tiderne. Men live falder Nintendo-metallen sgu igennem med et brag inden du kan nå at sige Bomber-man.
Nu er bandet så klar med den nyeste The Power Within. Og ja, det er klassisk Dragonforce. Der er fuld fart fra første nanosekund på Holding On og ja det er sådan set det. The Power Within klinger hult og er blottet for den mindste variation. Det går stærkt, rigtig stærkt og med melodier der ryger direkte ind og ud igen, da størstedelen af numrene simpelthen minder for meget om hinanden. Omkvæd for omkvæd.
Igen lyder det lidt som om Dragonforce kun ønsker at spille hurtigt for at spille hurtigt og uden nogen egentlig tanke og nerve bag det. Og nej det er ikke for genren’s skyld for i netop power metal er variation en af de helt store forcer spørg Blind Guardian og Avantasia om dette.
Mange vil mene at netop hurtigheden er Dragonforce’s styrke. Og ja, det er den måske tildels. Men det har i høj grad også sine mangler, da imponerende tempi og teknik i studiet ikke for mit vedkommende pr. defination gør et band godt. Det er derimod bandets evne til at skrive numre der er værd at huske og her fejler The Power Within på nær et par få numre.
Kun momentvis viser Dragonforce egentlig styrke på The Power Within. Cry Thunder er sgu et fedt episk nummer i noget der minder om et half time tempo i Dragonforce regi. Det klæder bandet utrolig godt. Et nummer der har et virkelig fedt c-stykke iøvrigt! Også Seasons i den akustiske version(!) funger rigtig godt, med et godt dynamisk og melodisk omkvæd. Mere af den slags for fann’ – I kan jo godt når I gider, at bevæge jer bare lidt væk fra den gentagende hurtighed!
Guitarspillet på The Power Within er Dragonforce-classic. Hurtig tapping, sweeping, harmonier og ja – alt hvad der ellers kan gå stærkt.
Det mest positive sagt ved dette album måtte være, at nu ville folkene bag Guitar Hero kunne have en plade fyldt med numre, der alle ville kunne kategoriseres med den absolut øverste sværhedsgrad.
Ellers lugter dette album sgu igen langt væk af hurtighed for hurtighedens skyld – hvilket ikke kan få mig til at falde bag over, tværtimod.
Dragonforce gæster Train i Aarhus d 23 oktober og Amager Bio d 14 oktober.
1 comment
Tylle says:
Apr 24, 2012
Tak for anmeldelse af deres nye album, er gennemgående enig med dig, særlig Cry Thunder har været på repeat de sidste par dage!
Keep it up!