Så er Copenhell klar med helt nye navne!!
Navnene er:
- Meshuggah
- Dying Fetus
- Saxon
- Soulfly
Meshuggah har eksisteret i skiftende former i mere end 25 år. Hvor albummet ”Contradictions Collapse” (1991) svælgede i jazzduftende thrash, kan fanskaren forvente et tungt organisk mørke, når bandets nye skive “Colossus” udkommer den 23. marts.Meshuggah spiller i studiet, som de gør live – med en knivskarp præcision og klinisk tilstedeværelse. Aviser, fans og musikologer har kronet Meshuggah som konger af alt det psykedeliske, progressive, eksperimenterende og jazzede, som findes i metal genren. Rolling Stone og Alternative Press har kaldt dem et af de vigtigste metalbands. Det er svært at beskrive musikken med ord, men ører, hjerne og guts vil med garanti skælve under den tyngde, der vil presse publikums kranier til sommerens COPENHELL.
Dying Fetus
Den amerikanske dødsmetalbastion Dying Fetus vil med 20 års brutal erfaring blæse det gamle skibsværft på Refshaleøen omkuld. COPENHELL har i sin korte levetid hvert år forsøgt at få de største navne inden for dødsmetal til festivalen, tidligere repræsenteret ved f.eks. Morbid Angel, Deicide og Behemoth, og i år er ingen undtagelse.Til juni kommer Dying Fetus, et af de absolut hårdeste af slagsen. Bandet spiller en kompleks form for dødsmetal med brutale moshindbydende riffs og noget, der kunne minde om de dybeste growls skabt af mennesker. Dying Fetus´ tekstunivers startede ud i den mere blodsudgydende splattergenre, hvilket bandnavnet vel også helt indikerer. På de seneste albums har bandet dog koncentreret sig mere om politiske temaer, hvilket sikkert også vil præge deres nye album ’Reign Supreme’, som er lige på trapperne.
alle Meshuggah-fans.
Saxon
Et over 30 års non-stop metalorgie svinger håret rundt til dette års metalfest. Engelske Saxon er én af de klassiske frontløbere i the New Wave of British Heavy Metal i slutningen af 70´erne. Sammen med blandt andet Judas Priest og Iron Maiden var denne bevægelse med til at gøre Heavy Metal genren til et internationalt anerkendt fænomen med bands som Saxon som hyppige gæster på hitlisterne.Men succes kræver hårdt arbejde, og Saxon har om nogen lagt meget arbejde i deres musik. Gennem fem årtier har bandet konstant udgivet plader og turneret verden over uden på noget tidspunkt at slippe gaspedalen. Så hiv denimjakken frem og grib en iskold fadøl, for Saxon skruer forstærkerne helt op til 11 når de rammer COPENHELL.
Soulfly
Et af de mest succesrige sydamerikanske metalbands, brasilianske Soulfly, tager turen over Atlanten for at kaste varmblodet metal over Refshaleøen. At forlade et af 90´ernes mest succesrige metalbands kan ikke have været let, men det var netop det frontmand Max Cavalera gjorde i 1996, da han forlod brasilianske Sepultura på toppen af deres karriere og startede sit eget projekt Soulfly. Cavalera var altid Sepulturas stemme, og mange mener, at Soulfly siden nærmest har overtaget Sepulturas popularitet.
Soulflys krydsning af etnisk musik, rytme, old school thrash og metal har været signaturen på alle bandets otte albums, og der forventes ingen slinger i valsen, når deres nye album ’Enslaved’ udkommer her i marts.