Efter to dage med fokus på den sorte og mere brutale del af metalspektret går vi idag i en langt mere melodisk retning med de danske legender i Pretty Maids.
For legender er det eneste rette ord, at bruge om disse danske heavy rockere, fra Horsens dannet i 1981 af Ronnie Atkins på vokal og Ken Hammer på guitar.
Man kan ikke andet end at tage hatten af for Pretty Maids der i alle disse år har knoklet vanvittig hårdt for deres eksistens. Med 12 udgivende albums siden 1984’s “Red, Hot and Heavy” og med en massiv tourné-virksomhed på bagen er det et top-professionelt band der kommer til Royal Metal Fest.
Bandets seneste album “Pandemonium,” fra 2010, produceret af Jacob Hansen, opnåede en masse fine anmeldelse i diverse medier og der vil da udentvivl blive lagt vægt på disse numre i settet på Royal Metal Fest. Men med numre som “One World One Truth”, ” Cielo Drive” og titelnummeret er det noget man kun kan se frem til med glæde.
At beskrive Pretty Maids musik er for mit vedkommende, som at beskrive en gammel ven. Pretty Maids er bare Pretty Maids. Klassisk og melodisk dææjlig HEAVY! – lige efter bogen. Og det er sgu da for fanden fedt når de gamle plader bliver smækket på afspilleren i ny og næ og tonerne af “Back to Back”, “A Place In The Night,” og “Red, Hot and Heavy” sender én tilbage til dengang heavy var knægt!
At Pretty Maids kan deres pis live er just blevet dokumenteret på bandets første dvd/cd-udgivelse ‘It Comes Alive’. Filmet på bandets “Pandemonium-tour” i sweitz har flere medier givet albummet topanmeldelser:
- 100 % heavymetal.dk
- 9.5 themetalpit.ca
- 10/10 myglobalmind.com
At opleve Pretty Maids live er ikke blot en tur tilbage tilbage til rødderne, men en hyldest til musikken, livet og vennerne! Og det skal der være plads til – også på Royal Metal Fest!