En veloplagt Mastodont gæstede Danmark for Gud ved hvilken gang og sejrede – stort set!
Inden Mastodon gik på scenen i den stort set udsolgte Vega denne aften var det Sludge heavy metal bandet Red Fang’s job at køre kanonerne i stilling inden hovednavnet. Og det gjorde de så sandelig til perfektion! Tungt og råt er de to mest i oplagte ord at bruge i forbindelse med denne koncert. Ikke videre teknisk men deres – ja nærmest retro 70’er sound – er det perfekte match til Mastodon’s publikum, som er lidt længe om at vækkes ordenligt til live. Red Fang gjorde i hvert fald sit til det. Mere suveræn supportband skal man lede længe efter og så var lyden overraskende god for et supportband. God start på denne aften!
Præcis klokken 21.15 slukkes lyset og D’Herre i Georgiabandet Mastodon går på scenen til et gigantisk brøl fra publikum og et fænomenalt lysorgie – LED-lamper er fandme Guds gave til koncertgængerne! Med stort vægt på bandets seneste udgivelse – den lettere poppet (Mastodon taget i betrækning) The Hunter – sparker Mastodon koncerten igang med Dry Bone Valley efterfulgt af selv samme albums første nummer Black Tongue. Det virker som om pladen er kommet ind under huden på mange af bandets fans der kvitterer med et mega brøl da Black Tongue sætter igang. Fedt at de nye numre vækker så meget begejstring! Og fungerer disse nye numre så live? – Ja gu fanden gør de så! Faktisk formår Mastodon med de mindre tekniske numre på The Hunter at kunne give publikum et tilpas pusterum og varierer deres sæt i sådan en grad, at det ikke kun er ren kompleksitet men også mindeværdige sange som får plads i livesammenhænge, og som i længden vil ku rykke Mastodon endnu længere op!
Undertegnede har efterhånden oplevet Mastodon en del gange både som support for Slayer og Metallica men også på egne ben – senest på sidste års Roskilde Festival, hvor bandet leverede en af de bedste koncerter på festivalen. 
Det var således med den koncert i frisk erindring, at jeg tog ind for at se bandet igår. Mastodon og Vega er de perfekte partnere og lyden er stort set perfekt fraset den lettere manglende vokal. Men når det er Mastodon gør dette ikke så meget igen, da det bestemt ikke er bandets ypperste kunnen. Derimod findes der måske ikke et mere velspillende band på metalscenen idag. Hold kæft hvor DET DER band spiller med DET DER drive der bare er så pisse hamrende fedt og tungt. De tonser derud ad fra første nummer og 22 numre frem, uden reelle pauser. Det er næsten for meget af det gode.
Og hvor Mastodon synes at mangle det aller sidste denne aften og som gjorde koncerten på Roskilde til et mindeværdigt højdepunkt var bandets energi på Orange Scene, som synes at være totalt fraværende på scenen i Vega igår. Fraset Brent Hinds, hvis fod var brækkert dagen før (fedt han spiller alligevel!), var der simpelthen for meget stilstand og for lidt energi. Jeg forstår simpelthen ikke hvorfor en så suveræn frontmand som Troy (bassist/vokal) vælger i stort set hvert nummer, at gå tilbage på scenen og derfor længere væk fra sit publikum end hvad godt er. Ligeledes ses der tydelige mangler i bandets skiftende positioner med hinanden på scenen som er stort set ude-blivende. Dette mindsker interaktionen mellem publikum og band og er Mastodon’s helt store mangel i livesammenhænge – specielt denne aften. Ligeledes er der minimal kommunikation – ja faktisk intet fra bandets side og til deres publikum. Nogle ville måske synes det er fedt. Men det var tydeligt på publikum igår, at man godt kunne have brugt en enkelt længere pause fra bandets kompleksitet i midten af den lange sætliste. Her ville et enkelt “thank you” måske have været på sin plads. Dette skete ikke og efter vi har sunget Happy Birthday for Brent Hinds takker Mastodon af efter godt og vel halvanden times hamrende tonser sludge.
Mastodonten kom, så og sejrede – næsten!
