At dække en koncert er oftest for os både ord og billeder. De billeder kan være taget af en af vores dygtige fotografer, men kan også være fanget af skribentens telefon. Selv om det første er at foretrække, så er det afgørende ikke kvaliteten der, men at man kan sætte noget visuelt på vores ord. Så da vi fik besked om, at der kun ville blive tilladt meget få fotografer, og at vi ikke måtte få en med eller tage billeder med mobil, overvejede vi meget at droppe showet. Men da undertegnet ikke havde set Lamb Of God længe, og de havde en stærk setliste, valgte vi alligevel at tage afsted.

Derfor er dækningen her også med fokus på LOG. Et par ord om supporten dog. Det hele blev åbnet af Vended, hvor det virkede, som om lydmanden havde skruet op for alt, og særligt trommerne. Men okay, det var første navn, så det tog jeg ikke så tungt. Derefter stod det på bandet, som må være det internationale navn, der spiller flest supportshows i Danmark, nemlig Fit For An Autopsy. Her virkede det til, at al den lyd, Vended havde fået, var brugt nu, så Fit For An Autopsy fik ikke meget. Det blev lidt bedre undervejs, men aldrig godt.

Thy Art Is Murder sluttede af som det sidste navn, nu med ny forsanger igen. Han var fyldt med energi, måske lidt for meget og lidt for fjollet for undertegnet. Han virkede ikke til helt at have lært alle teksterne endnu, men det gik da. Men ærligt, efter en masse dårlig lyd var fokus her på det, jeg var kommet for, nemlig Lamb Of God!

Efter en pause på en halv times tid var det tid til Lamb Of God. Jeg var bekymret grundet supportlyden, men på den anden side vidste jeg også fra da vi var der til Architects, at supporten også havde problemer, men så blev alt godt. Uden at du behøver læse alt, så lad mig bare afsløre: Det skete ikke i aften. Lyden var hele koncerten igennem virkelig dårlig. Trommerne var ALT for høje, som min koncertmakker, der er trommeslager, sagde: Ikke ofte en sådan brokker sig over at kunne høre trommerne ekstra meget. Vokalen var meget lav, og alt andet var sgu bare for mudret.

Ud over at Randy Blythes vokal lød rusten, når man kunne høre den, så var det ikke fordi, der var meget galt med det, bandet kom med. Showet åbner med “Ruin” og “Laid to Rest”. Meget af publikum virker til at have det fedt, hvilket hjælper på vokalen, da de gerne synger med, når de ikke mosher eller kaster med fadøl. Hvis du ikke kan lide din øl, så køb noget andet, ven. Efter 5 til 6 sange får vi en mærkelig pause i showet på omkring 5 minutter. Man tænker, det er fordi, de er ved at fixe lyden, men nej. Vi får lidt guitarspil efter, og så er vi i gang igen, men hvis der er ændret på lyden i den pause, så var det ikke meget. Om lydmanden var ligeglad eller ikke havde evnerne til at fixe det, skal jeg ikke gøre mig klog på, men niveauet var simpelthen ikke acceptabelt for et band af den her størrelse.

Bandet kæmper igennem. De virker til at gøre alt, de kan på scenen. Randy gør, hvad han kan for at hype publikum op, og store dele af publikum virker da også til at have det fedt. Om det er fadøllene, om det er fordi, de tænker mindre over lyden, eller om de bare er så glade for at se Lamb Of God, skal jeg ikke kunne svare på, men som anmelder ødelagde det min aften.

Vi fik en setliste, der gør, at showet nok var til 4,5 ud af 5, og et band, der virkede på. Men desværre kan vi på ingen måde komme derop med den lyd. Ærgerligt og trist. Det havde ingen fortjent.