Det sidste band på anmelderprogrammet for os var det danske Iceage. De stod dog over for den kæmpe udfordring, at Turnstile netop havde spillet festivalens bedste koncert, og store dele af publikum havde mere end brug for at blive rene igen. Som minimum havde de i hvert fald brug for væske, så halsen kunne holde op med at smage af jord. Så ville Iceage kunne give et show, der kunne holde fokus uden at ramme den energi, Turnstile havde bragt til festivalen?
Foto: Joachim Vilholm Vilstrup
Et andet punkt, der er værd at nævne: Det her er faktisk vores første anmeldelse af bandet. Hvorfor har det taget så mange år? Jeg tror, det ærlige svar er, at festivaler, agenter osv. har forsøgt at presse ned i halsen på os, at Iceage var det her fantastiske punkband, men nej. De har spillet en form for indiepostpunk, der kan noget, men aldrig rigtigt har været det, de er blevet beskrevet som, når man kommer fra et punkmiljø.
Der er dog sket noget spændende i år. De har udgivet et nyt album kaldet “For Love of Grace & the Hereafter”, som er et rockalbum med postpunk elementer og fængende dele, der kunne kaldes pop. Så Syd For Solen 2026 skulle være en frisk start for undertegnet med Iceage. Bandet indtager scenen, og de står alle skarpt klædt, ud over at jeg ikke helt kunne gennemskue, hvorfor frontman Elias Rønnenfelt havde en buket solsikker med på scenen.
Foto: Joachim Vilholm Vilstrup
Publikum er mødt fint frem, men det er også tydeligt, at de er delt i to. En pæn del er ægte klar foran scenen, men der er også masser, der har fundet plads på græsset med noget koldt at drikke eller en bid mad. Men det er okay, for nok har Iceage altid fremstået som bandet for de cool og smarte, og de klæder sig sådan, men det nye album er mindre arty og cool, mens det mere bare er rock. Det er på ingen måde en kritik, men blot en forklaring på, hvorfor showet nu måske er nemmere at nyde på forskellige måder. De nye sange virker fint live, bandet spiller godt, men om det er, fordi de er nemmere at gå til, så vi er flere, der kan være med, der gør, at
magien ikke rigtigt er der? Altså den var der heller ikke for mig før, men denne aften har jeg en fin tid med bandet. Måske er det også bare svært at gå på efter en hardcore magtdemonstration og derfor komme til at fremstå mere kedelig for os, der kom direkte fra Turnstile?
Jeg kan godt se, at mine ord får det til at fremstå meget dårligt. Det var koncerten ikke. Det hele føltes bare som den bløde mellemvare. Det var fint, men ikke mere. Jeg er gået vred fra Iceage for mange år siden. Det gjorde jeg ikke i aften, men heller ikke i dag blev jeg fan. Det var fint, men ikke mere.
