Da Turnstile blev offentliggjort til Syd For Solen 2026, blev det også med det samme besluttet, at så skulle vi naturligvis dække festivalen. Heldigvis kom der mere på programmet, så vi ikke bare skulle afsted for et enkelt band. Derfor gik turen torsdag mod festivalen, hvor dagens klare hovedmål for undertegnet var Amyl and The Sniffers. Et band, som jeg af en eller anden årsag aldrig er lykkedes med at se, men nu skulle det være!
Først lidt om festivalen. Der er to store scener og en mindre. Den mindre er i år blevet flyttet til et område for sig selv, mens de to andre står i hver sin ende af hovedpladsen. Mellem dem er der en stor bar og ellers diverse mad og drikkesteder omkring os. Ud over hvad der virkede som lidt opstartstræthed, så gik alt med at komme ind og finde noget koldt at drikke uden problemer.
Så da klokken slog 16.30, stod vi klar foran hovedscenen OVER HAVET, mens solen holdt os varme. Bandet valgte at spille “Benny Benassi · Satisfaction” som intromusik. Lidt mærkeligt, men så bliver det hele da lidt liderligt. Første bandmedlem på scenen er trommeslageren, der har fået fat i en dansk fodboldlandsholdstrøje og skrevet Amyl bagpå den, inden resten af bandet rammer scenen med fuld energi!
De åbner med sangen “Control” og derefter “Do It Do It”, hvilket er meget passende for det, vi får. Nemlig et band, der bare bliver ved med at give den gas på scenen, men alligevel er i kontrol. Det er ikke det kaotisk smadrede punk. Det er velspillet, men med masser af nerve og energi på scenen. De tæsker løs i numrene og virker til at have det fedt med at være her!
Jeg var på forhånd spændt på, om Syd For Solen publikummet var til Amyl and The Sniffers, for nok var det tidligt, men det var jo en stor scene. Fremmødet var pænt, folk rockede med, de dansede lidt og virkede til at hygge sig med noget punk i den melodiske ende. En ven, der forsøgte at finde en moshpit, kom dog skuffet tilbage. Det var folk ikke klar på. Lad os se, om det ændrer sig til Turnstile?
Det tager heldigvis ikke noget fra showet. Et show, der også havde fokus på musikken og på at give os så mange sange som muligt på en time. For ud over lidt snak i slutningen, hvor der blev opfordret til at passe på hinanden, huske at kigge på de gode ting i livet og sige fra mod overgreb, så var fokus på musikken. Det virkede, da de på en måde både er ens og forskellige nok til, at man mærker skiftet, men uden at vi kommer alt for meget op og ned i energi. Der blev kørt et højt energiniveau, og solfesten var nice!
Så glad for, at jeg endelig fik set Amyl and The Sniffers efter alle de missede danske koncerter. Det vil helt sikkert blive en større prioritet at fange dem igen, næste gang de kommer, end det har været hidtil, da det denne eftermiddag blev bevist, at det var en fejl!
(Koncerten havde fotoforbud)
