Selv om COPENHELL er en kommerciel festival drevet af Live Nation, så har de altid taget et ansvar for også at give den danske undergrund en chance for at træde op foran et større publikum, end de normalt ville kunne trække selv. Et af de bands, der i år har fået den chance, er Omsorg fra Aalborg.
Post hardcore og screamo bandet er født ud af Aalborgs undergrund og miljøet omkring 1000fryd, så os, der kendte dem på forhånd, var ikke i tvivl om, at vi her skulle se et af de shows, der havde noget på hjerte, da de fredag eftermiddag indtog Gehenna scenen.
Foto: Martin Horn Pedersen
Trioen indtager scenen, og fra de slår den første tone an, står det klart, at der er skruet helt op for lyden! Lyden på årets festival har været meget forskellig i kvalitet og styrke, men her har Omsorg fået den fulde styrke. Bandet går frisk til den, og der bliver skreget ud over scenen mellem de høje toner. Omsorg er på en måde et lidt sjovt band. De spiller højt, de spiller tungt, de giver den hele armen.
Og selv om det med en skrigende vokal ikke altid er al tekst, man fanger, så er man ikke i tvivl om, at de har en masse på hjerte i deres tekster.
Modsætningen kommer, når der er pause mellem sangene, og de taler til publikum. Når den primære sanger Jan siger: “Vi er Omsorg fra Aalborg” på den mest afdæmpede og jyske måde, man kan forestille sig, så er de pludselig helt rolige og søde. Hvilket jo er skønt, men heldigvis er vi primært kommet for musikken, og den gør de godt.
Men som sagt har de også en masse på hjerte, så når man som undertegnet er nødt til at trække over i skyggen for at overleve hedebølgen, så kommer bandet nemt til at føles lidt langt væk. Omsorg er bare et band, man ønsker tæt på, for at det rigtigt skal virke optimalt for dem.
De gør dog nogle tricks for at komme tættere på, som da Tobias fra et andet Aalborg band, Vægtløs, tager trommerne, så bandets normale trommeslager kan træde frem og synge for på et nummer. Den gæst, der dog rigtigt flytter det hele tæt på, er Andrew fra Puke Wolf under et nummer, der bliver spillet som en hyldest til nyligt afdøde Peter Clement Lund fra Kollapse. Andrew tager den ud i publikum, mens han skriger sine lunger ud og skaber et fællesskab omkring sig. Gæster på shows kan nogle gange føles som et stort plus, andre gange som fyld. Her var det med til at løfte oplevelsen.
Hele showet slutter af med et par råbende budskaber fra Jan ud til publikum, så man ikke er i tvivl om, at bandet vil noget med deres musik. Så alt i alt fik vi en fin Omsorg koncert, men jeg kunne godt have ønsket mig en mindre scene, eller som minimum en teltdug, der kunne hjælpe os med at komme tættere på hinanden.
