‘68 – They Are Survived
Det amerikanske noise rock band er tilbage med deres sidste album. Det er naturligvis ærgerligt, for de viser på albummet, at de stadig har en masse at byde på, og pt. ser sidste show ud til at være d. 20. juni.
Jeg håber dog personligt på, at touren bliver udvidet, så de og albummet kan fanges live en sidste gang i Danmark. Pladen er beskidt, støjende og lyder af utroligt meget fra bare to mennesker. Men al erfaring siger, at ’68 bare er bedre live end på plade.
Så selv om pladen bestemt er værd at lytte til, så vil jeg gerne høre sangene live, da de nok vil komme endnu mere til deres ret der. Josh Scogin er en fremragende frontman, og med støtte på trommer fra Nikko Yamada leverer de altid varen. Både på plade som her, men særligt live!
Ecca Vandal – Looking for People to Unfollow
Ecca Vandal har været i gang i mange år, men meget er sket siden debutten i 16, til musikken her nu i 26. Første gang jeg rigtigt blev opmærksom på hende, var da hun varmede op for Limp Bizkit i Royal Arena. Et svært job på en kæmpe scene. Jeg fik dog fornøjelsen af at se hende igen på Reading Festival 25, hvor musikken passede langt bedre til scenen og matchede det, man får her på pladen. Den er nemlig ikke ren punk, ikke ren nu metal, ikke ren alt pop, den bruger alle disse ting sammen. Det kan blive lidt kaos, det kan blive lidt rodet, men det meste af tiden virker det. Der er fart, der sker noget, det har kant, men det er også fængende. Det er ikke en klassisk metal skive, men en plade, hvor punk og nu metal får lov til at fylde sammen med de fængende hooks!
Jeg glæder mig til at se hende igen på Roskilde Festival, nu med en mulighed for at have lyttet op på musikken inden!
Tackle – Bring You Back (EP)
Anbefalinger kan komme på mange måder. Her kom det af et besøg hos en af mine kunder i mit private job. En af medarbejderne der har jeg tidligere mødt til bl.a. et Comeback Kid show. Så helt naturligt foreslog han mig at tjekke bandet, som han for nylig er blevet en del af, nemlig Tackle.
EP’en Bring You Back, som blev udgivet i starten af maj, er en solid omgang melodisk hardcore. Det er ikke fordi, de har genopfundet genren, men det lyder godt, og jeg har nu hørt pladen flere gange, og det kan jeg kun forestille mig fortsætter.
Der kommer i disse år masser af god hardcore ud fra Danmark, men meget af den er hård og/eller kaotisk. Det er lækkert, men det er også fedt at se, at vi kan være med på noget af det melodiske. Så giv Tackle et lyt!