Hvis man er fast læser her på Blastbeast, og særligt af mine anmeldelser, så ved man, at vi har en stor kærlighed til Demersal. Vi havde dem med i The New Shit 2021 (årgang 2020, men showet var i 2021). Dengang var de spændende og kunne noget, der var svært at sætte ord på, men de skulle med.

Siden har de udviklet sig utroligt meget som band. Musikken har stadig alt det gode fra dengang. Velspillet, kaos, breaks. Men i 2026 har det bare meget mere og kan noget, som få bands kan!

Foto: Joachim Vilholm Vilstrup

Da Demersal blev offentliggjort til FIRST DAYS, var jeg overrasket. Ikke over at de skulle spille på Roskilde Festival, det har de skullet længe, men over at de ikke skulle spille MAIN DAYS. Faktisk var min forventning til i år, at de skulle spille MAIN DAYS på Gloria. Sådan skulle det ikke gå, men det vigtigste er, at de nu var booket på landets største festival.

Jeg talte kort med bandet tidligere på dagen, hvor de var klar, spændte og glædede sig, og det var da også bestemt et band, der så ud til at være klar fra første øjeblik, de indtog scenen!

Lyden er skarp, hvilket er vigtigt for et band som Demersal, da der er så mange nuancer i musikken, der nemt forsvinder, hvis ikke de er tydelige. Jeg har siden kunnet forstå, at andre syntes, at den var lidt lav, selv om lyden var god. Det virkede ikke sådan, hvor jeg stod, heldigvis.

Forsanger Viktor Ravns skrigende vokal får lov til at lyde ud over pladsen. Emil Lakes trommer sætter en fantastisk ramme for kaosset, mens resten af bandet løfter

Foto: Joachim Vilholm Vilstrup

lyden op, hvor den skal være. Men selv om Demersal alene kan skabe et stort lydbillede, har de denne aften valgt at tage forskellige gæster med.

Emil Vammen fra Zar Paulo synger sit vokalstykke på bandets nyeste single “Som Sendt Fra Himlen”, hvor det er spændende at se kontrasten mødes live. Jeg tror ikke, det er for alle, men det virkede for mig, da Emil først lige kom i gang. Derudover har bandet i løbet af koncerten on and off besøg af strygere, blæsere og keyboard. Særligt strygere og blæsere er jo ikke normalt til hardcore og screamo, men det virker overraskende godt oven i særligt Demersals nyere sange, hvor mange har virkelig meget på hjerte.

Nok ikke noget man kan håbe på at få med altid, men et virkelig godt virkemiddel, som jeg håber, bandet vil bruge ved særlige lejligheder! Noget helt særligt er det også, da Viktor Ravn vælger at dedikere “Jeg ved ikke hvor det er” til den nyligt afdøde Peter Clement Lund fra Kollapse. En smuk og tung sang til et menneske, der betød meget for scenen, og jeg tør ikke forestille mig, hvordan det måtte være for Viktor at synge den, da et af sidste års tunge Roskilde øjeblikke netop var Kollapse x Grava, hvor Viktor måtte være afløser for netop Peter.

Foto: Joachim Vilholm Vilstrup

Følelserne efter nummeret når knap nok at komme tilbage til normalen i sangene mellem, inden det er tid til koncertens sidste nummer, “Som Et Barn Mod Dit Bryst”, hvor jeg vælger at bevæge mig helt frem. Ikke fordi jeg ved, at der sker noget, men fordi koncerten har været så stærk, at jeg bare har et behov for at komme tættere på. Hvad jeg ikke havde forventet, var, at masser af gæster kom ind og sang med! Vi får Troels Højgaard Sørensen fra Vægtløs, Sophie Lake fra Pleaser og tidligere Konvent, Victor Kaas fra EYES og LLNN, Jamie de la Sencerie fra Vidnet og Lysbaerer, Trọng Minh Le fra Omsorg og en række flere, som alle hjælper med at råbe de vigtige omkvædslinjer: “Hellere dø end at slås. Maler krydser i vores pander, så de ved, hvor de skal ramme os”, mens Viktor Ravn tager den ud i publikum og synger færdig oven på dem, der var mødt frem til denne særlige oplevelse!

Jeg tror, vi var mange i publikum, der stod med tårer i øjnene, da koncerten sluttede. Jeg var helt ramt af et band, der betyder meget for mig at støtte

Foto: Joachim Vilholm Vilstrup

op om, sange der betyder så meget for mig, og at den slutter med, at så mange gode mennesker, der tager et stort ansvar for at bære vores scene frem, sammen står der og råber alt ud til sidst.

Musik kan være mange ting. Det kan være en fest, det skal være vildt, nogle gange er det bare meget mere, og det var Demersal for mig denne mandag aften på Roskilde Festival. Der var de det, som musik er, når det betyder allermest. Noget der skal påvirke alle følelser i kroppen!

Så her et døgn efter koncerten, hvor jeg skriver denne anmeldelse, kan jeg stadig mærke det i kroppen, når jeg skriver om det. Efter at have været musikanmelder i snart 14 år, så har jeg set og hørt det meste. Det gør også, at der skal noget særligt til for at blive så ramt af et show som her. Jeg kan faktisk ikke huske sidste gang, jeg blev så påvirket. Tak Demersal for at spille og særligt for at afslutte jeres show så godt. Få shows har jeg været mindre i tvivl om karakteren til.