Helt som vi plejer, så kigger undertegnet ned i programmet på en festival, før vi skal afsted. Dette gælder naturligvis også sommerens helt store metalfestival, nemlig COPENHELL, der som altid har masser af forskelligt på programmet. At mine nedslag hører hjemme i meget samme boldgade, er nok ingen overraskelse, men særligt glæder undertegnet sig til at skulle se et af mine yndlingsbands i verden!
Navne er ikke sat i prioteret rækkefølge, men den rækkefølge de spiller i på festivallen så vi start med THROWN
THROWN (Onsdag kl.15.00 Pandæmonium)
Et band jeg har set ved alle deres shows i Danmark. Det lyder naturligvis meget fint, når der kun har været to før dette. Første gang var i 2022, da de stadig var ret nye som support for Counterparts i Lille Vega, og senest da de headlinede i Pumpehuset i 2025. Et show hvor de beviste, at man ikke behøver en masse callouts og indpiskning, for at et hardcore og nu metal show kan virke. Musikken og energien på scenen talte sit eget sprog. Det hjalp også, at de kom med et af 2024s bedste albums i form af EXCESSIVE GUILT. Siden har vi blot fået en ny single, men heldigvis holder den standarden.
Så selv om vi nok ikke får en masse nyt på COPENHELL, så skal vi nok få et show af høj kvalitet!
GRIDIRON (Torsdag 14.30 Gehenna)
Efter havde valgt GRIDIRON, havde jeg svært ved sætte ord på helt hvorfor, så spurgt ven af Blastbeast Mads Valvik-Kristensen og hans var er:
ER DU OGSÅ EMPLOYEE OF THE MONTH AT THE BITCH STORE?! ELSKER DU NU METAL?! GridIron er det hele og alt i mellem. Stå og så sej ud til det her!
BRING ME THE HORIZON (Torsdag kl. 21.30 Helvíti)
Så er vi kommet til en af festivalens headlinere og for undertegnede er det navn, jeg glæder mig mest til! Fra deathcore til metalcore til elektroniske elementer. Jeg ser stadig bandet som et metalcore band, men de blander det ind, de har lyst til.
Sidste gang bandet var i Danmark, var på Roskilde Festival i 2019, hvor de holdt et brag af en koncert. Siden har jeg haft fornøjelsen af at se dem både i Tyskland og England. Det bedste var på Reading Festival, hvor de headlinede og leverede det bedste show, jeg til dato har set med dem. Hjemmepublikummet var på, som jeg sjældent har set det!
Hvis bare Copenhell publikumet er på i nærheden af det niveau, så er jeg overbevist om, at det her kan blive årets koncert på Helvíti, for jeg er sikker på, at bandet nok skal levere et kæmpe show!
MOR (Torsdag 23.30 Gehenna)
Måske den største overraskelse på programmet. Comeback til den danske elektro punk duo oven på udgivelsen af en EP med sange, der aldrig tidligere har været ude.
Det der gør det så særligt er, at halvdelen af duoen er MØ, måske det danske popnavn med størst international succes siden AQUA. På den ene måde er det ingen overraskelse, at hun nu skal stå på en Copenhell scene, da jeg har set hende som gæst de sidste mange år på festivalen. Men på den anden måde er der langt fra hendes egen musik til det, hun har lavet i MOR sammen med Nurse.
Så jeg tror, det bliver en fest at lukke Gehenna torsdag aften med en omgang punk og se MØ udfolde sig på en helt anden måde, end jeg tidligere har haft fornøjelsen af.
VIOLENT MAGIC ORCHESTRA (Fredag 00.00 Gehenna)
Først kom de som et helt ukendt navn til Roskilde Festival og fik alt fra techno boys til trve black metal folk til at elske det. Så kom de tilbage og væltede Alice to dage i streg. Nu er det tid til at holde den vilde nattefest på Copenhell, når de fredag lukker Gehenna.
Vi har set JOHN CXNNOR gøre det, og jeg er ikke i tvivl om, at VMO kommer til at gøre det med et kæmpe brag i år. Om du er til techno, storslået black metal eller alt derimellem, så bliver det her en fest, du ikke vil gå glip af. Det er tid til at få gang i dansefødderne, mens black metalen rammer ind over!
Jeg hører meget lidt black metal, men når det bliver skudt sammen med japansk techno, så er jeg der. Det skal ikke høres på plade, det skal ses live!

