Nogle gange står man i et dilemma. Ofte vil vi droppe at anmelde en koncert, hvis vi ikke må tage billeder af dem, uanset om det er vores fotograf eller en anmelder, der ofte til et mindre show hygger sig med sin telefon.
Problemet her er, at den bedste koncert, jeg så i 2025 var Bring Me The Horizon på Reading Festival. Derfor var det her også showet, jeg som anmelder så mest frem til at skrive om inden festivalen. Derfor er vi endt med at anmelde Bring Me The Horizon på Copenhell på trods af fotoforbud. Det bliver dog nemt træls at læse uden billeder, så vi bruger nogle billeder taget fra pitten på Reading Festival 2025!
Foto fra Reading Festival af Anton Rydahl
Klokken 21.30 på Helvíti torsdag aften. Tidsslottet hvor kun et band spiller på Copenhell altså dagen headliner Der er pænt med mennesker foran scenen, da introen starter på skærmene. Bring Me The Horizon kører generelt en lang videointro og starter den historie, der foregår sammen med koncerten. Mens det sker, kommer flere og flere mennesker frem mod scenen.
Det har været tydeligt, når man har gået rundt på festivalen, at der er kommet flere unge mennesker i år. Her mener jeg ikke teenagere, måske er der også kommet flere af dem, men folk i 20erne og 30erne. Jeg tænker i hvert fald, at mange af dem, der har valgt at købe dagsbillet til torsdag, har gjort det netop grundet BMTH, som også er i landet for første gang siden 2019, hvor de dog spillede på Roskilde Festival. Så vi skal 10 år tilbage for at finde det seneste venue show.
Nå, men tilbage til showet. Vi starter med “DArkSide”, inden vi går over i “The House of Wolves” fra den 13 år gamle Sempiternal plade, inden vi rammer “MANTRA” fra Amo pladen. Det vil sige, at vi nu både har hørt fra den 13 år gamle plade til den nyeste, og publikum omkring mig, der både som undertegnet er forbi de 40 og helt unge, har nu sunget med på alle tre sange. Det fortsætter bare sådan, uanset om vi hører “Happy Song” fra That’s the Spirit, eller vi får helt crossover i den, når “Kingslayer” bliver spillet med Babymetal som backtrack og video undervejs.
Der er dog et tidspunkt, hvor en fan viser, at hun synger bedre end os andre. Som det er blevet standard til showsene, kommer en fan på scenen for at synge “Antivist”, hvilket bestemt ikke er et
Foto fra Reading Festival af Anton Rydahl
nemt track. Oli er da også hele tiden klar til at hjælpe, hvis der er behov, hvilket der var en del af på Reading Festival. Men wow, den fan, jeg desværre ikke fik noteret navnet på, beviser her, at hun virkelig kan ramme det track helt rigtigt! Det er en gimmick, der nemt kan gå galt, men denne aften på Copenhell rammer den helt rent!
Når vi taler om gimmicks, så er koncerten ikke bare en flok gutter, der spiller deres musik godt. Der er pauser med klip på skærmen, der fortæller en historie. Der er masser af ild, lys, effekter og konfetti. Det gør naturligvis, at showet er lagt i faste rammer, men når man gør det så godt som Bring Me The Horizon gør, så er det ikke et problem. For lige så meget som jeg elsker et råt hardcore show på Stengade, så elsker jeg også et storslået show, når det hænger sammen med den musik, bandet laver. Og der har de fået skabt en verden omkring sig, hvor musik og tema bare hænger sammen!
Foto fra Reading Festival af Anton Rydahl
Når det så bliver kombineret med en stærk setliste, Oli der aldrig har sunget bedre, end han gør disse år, og det hele bliver leveret på en måde, hvor man køber ind på, at de elsker det, de laver, selv om det hele er planlagt. Så bliver det bare ikke meget bedre! Det hele slutter af med, om muligt, endnu mere fællessang til “Doomed”, “Drown” og “Throne”. Så undertegnet gik i hvert fald derfra uden meget stemme tilbage!
Nu er der kun et spørgsmål, jeg har tilbage at stille som afslutning på denne anmeldelse. Skal en koncert være perfekt for at få 5 ud af 5? For jeg tror aldrig, jeg kommer til at opleve et BMTH show som det på Reading, hvor hjemmebanen gik amok. Men svaret er nej, for det her var så godt, at topkarakter er det eneste rigtige!
Okay, jeg løj. Et spørgsmål mere. Oli sagde, de snart kommer tilbage. Jeg håber, det er sandt, for jeg ønsker ikke at vente 7 år på at se dem i Danmark igen. Og hvis de ikke gør, kan jeg kun opfordre til at rejse ud og se dem!
