Lørdag var det tid til tredje og sidste dag på årets A Colossal Weekend. En dag hvor mit program nærmest var på fra start til slut, så det var rart med en weekenddag, hvor jeg stille og roligt kunne gøre mig klar, inden turen gik mod Vesterbro og Vega igen!
Første band for undertegnet var Puke Wolf fra Århus, der var kommet for at sparke os i gang med en omgang post hardcore i Basement! Fremmødet er flot, og bandet går frisk til den, som ethvert godt undergrunds hardcoreband af den ene eller anden art.
Så har de naturligvis også venner med, der giver lidt ekstra energi til showet, bl.a. Trong fra Omsorg, som dog er lidt ramt af mikrofonen og har lydproblemer i starten. Men han hiver den ud i publikum og skaber energi! I slutningen af showet får bandet besøg af Mai fra Meejah, som skal spille kort efter, og hun viser her, at hun er klar! Puke Wolf får med hjælp fra vennerne startet den sidste dag og sparket liv i os rigtig fint, så det er en helt perfekt måde at starte festivalens sidste dag på.
Næste punkt på programmet er Meejah x Hiraki i Lille Vega. De to bands sammen så jeg for første gang i den netop forladte Basement i 2024 og siden på LASHER FEST 24. Der var en stor udvikling mellem de shows, så nu hvor de siden også har fået en udgivelse ud, var jeg spændt på at se, hvad det ville gøre for liveshowet. Udover at vi fra showet før vidste, at Mai var klar, så blev vi hurtigt bekræftet i, hvor dygtige begge bands er, da de indtager Lille Vega i et flot sammenspil! Sammenspil skal forstås på den måde, at nogle gange er næsten alle med, andre gange kun nogle af musikerne, men de
får det til at virke helt naturligt, når vi rejser gennem den mørke lyd, der opstår, når Hirakis elektroniske metal møder Meejahs helt åndelige tag på det. Det skaber noget, som mange nok ikke havde gættet på, før projektet startede, ville virke, men det gør det. Både når det er helt afdæmpet og roligt, men på samme måde når det bliver kraftfuldt og sender bølger gennem salen, man ikke kan undgå at mærke!
Selv om bandsene alle er utroligt dygtige, så må man altså sige, at det løfter det hele et ekstra niveau, da Loïc Rossetti, primært kendt fra hans tidligere virke i The Ocean, joiner dem på scenen. Han medvirker på “Redirect Revenge” fra deres “EP INTERWOVEN”, men at få ham til Danmark for at medvirke her, må man sige er imponerende, og det giver med det samme en reaktion i publikum! Man må sige, at The Ocean publikum jo på mange måder er ACW, så at hive sådan en profil med live er et kæmpe boost!
Det skal dog ikke tage noget fra bandsene, der selv gør det fremragende og nu har ramt det niveau, jeg for 2 år siden håbede på, men ikke helt fik. Nu er de der, og jeg glæder mig til at følge deres rejse herfra!
Portal og Russian Circles beviste igen, at bandsene på A Colossal Weekend er dygtige, men også at en del af dem ikke rammer lige mig. Det skal ikke tage noget fra bandsene, og jeg hygger mig med at lytte til lidt nyt her og der og se bands, jeg normalt ikke ville opleve, uden at det lige får mig helt op at ringe. Det er så fint.
Man kan tage på festival af mange grunde. Det kan være for at se sit yndlingsband, det kan være for at hænge ud med vennerne og særligt for at opleve noget nyt. Inden jeg blev anmelder og fik opbygget den store interesse for musik, jeg har i dag, var en af mine hovedgrunde til at tage på Roskilde Festival netop at høre en masse, jeg ikke kendte. Så at få lov til det igen er en fornøjelse for mig, selv om det ikke altid rammer plet.
Aftenen skulle så sluttes af med et DJ set i Basement. Det havde brødrene Sejersen i JOHN CXNNOR fået æren af at stå for. På forhånd var jeg lidt spændt på, hvad man skulle forvente. Gutterne havde lovet, at der ville komme smæk på, men jeg var også lidt spændt, da jeg havde hørt, at de spillede et silent disco show i UK, der ikke var super.
Heldigvis blev jeg hurtigt overbevist om, at det blev en kæmpe fest denne aften. Der blev danset, ravet og svunget med flag. Folk havde en kæmpe fest. Det mindede om JOHN CXNNOR live uden alle vokalerne, og naturligvis var det ikke det samme, men energien var der. Folk fik en fest, og Rasmus Sejersen gav den så meget gas, at det endte med at koste ham et par trykkede ribben, så Ketil måtte afslutte showet selv. Så selv på den måde var det en mørk og vild fest, der afsluttede årets A Colossal Weekend perfekt for undertegnet!
Så igen viste holdet bag A Colossal Weekend, at de kan skabe en helt særlig festival. De fleste bands er ret niche, selv inden for metal, men alligevel kan der trækkes masser af publikum, og man har fundet en måde at få det til at virke med venues fra lille Basement til Store Vega på samme festival. Så selv om jeg stadig føler mig på udebane til en hel del af showene, mon så ikke jeg skal forbi igen næste år?



