Efter offentliggørelsen af navnene til årets FIRST DAYS for nogle uger siden har vi taget kontakt til Roskilde Festival for at blive klogere på, hvordan man udvælger navne til programmet, og hvorfor man netop er gået med disse navne i år, særligt dem, der er relevante for vores læsere. På den måde håber vi at blive klogere på processen der foregår hos festivalen samt de navne vi skal se til sommer.
Til dette har vi fået mulighed for at tale med Selma, som er Teamleder og en af programlægger til FIRST DAYS
1. Kan du sætte et par ord på dig selv og din rolle hos Roskilde Festival?
Jeg hedder Selma, er 23 år og har været en del af Team Music de seneste 4 år. Jeg startede som scout og er i dag helårsfrivillig teamleder og programlægger for First Days. Derudover studerer jeg Music Management på det rytmiske konservatorie i København og arbejder som afvikler på spillestedet Hotel Cecil.
2. Kan du fortælle os, hvordan jeres arbejde som frivillige programlæggere fungerer? Er jeres arbejde mest at spotte nyt? Har I frie hænder til at booke, eller skal det via musikchefen eller de lønnede bookere?
En stor del af arbejdet som programlægger består af at gå til koncerter. Vi er en gruppe på 6 frivillige plus 1 booker, som i gennemsnittet går til 6 koncerter om måneden hver. (Sommetider flere, nogle gange færre) Derudover mødes vi en gang om måneden i løbet af efteråret og vinteren for at vælge, hvilke artister, vi mener skal på plakaten. Vi sender musik til hinanden inden mødet med artister, som vi synes er vigtige at få snakket om, og så er det de artister, vi vender, når vi mødes. Vi forsøger så hvidt muligt at komme godt omkring i koncertlandskabet, så alle vi vælger til programmet, er nogle, vi har set live, så vi sikrer kvalitet hos alle vores navne.
Vi har frie hænder. Stefan, som er booker, sidder selvfølgelig også med i gruppen og er med til at tage beslutningerne om, hvem vi vælger, men vi har konsensusdemokrati, så alle i programlæggergruppen skal sige ja til artisterne, før de bliver booket.
3. Når I vælger navne, er der så en form for kvote for bands pr. genre? Altså at der skal være mellem X og Y metal-, punk- eller hårdrocknavne i vores tilfælde, eller er det helt frit, så vi i teorien kunne have haft 0 eller dobbelt så mange?
Vi forsøger altid at sammensætte et diverst program, hvor så mange genrer som muligt er repræsenteret. Det svinger fra år til år, hvor mange vi synes, der er relevante for programmet inden for hver genre, men vi ønsker selvfølgelig altid at have både flere metalnavne og punk/hårdrock.
4. Nu lad os prøve at kigge ind i de 5 navne Demersal, Kōya, Morild, Pistol Pistol Pistol og Salver som vi har udvalgt at sætte fokus på. Hvis der er nogle, du føler er særligt spændende for os, som vi ikke har med, så hører vi naturligvis også gerne om det. Det overordnede spørgsmål er, hvorfor lige de her 5 og måske særligt hvorfor nu?
Demersal og Morild har været på scenen længe. Vi her på Blastbeast havde Morild med i vores Showcase program i 2017 og Demersal i 2020. Så kort sagt. Fedt at begge bands skal spille i 2026. Men hvad er det der gør at timingen er rigtig nu og ikke for et par år siden? Samtidig ser vi Kōya, Pistol Pistol Pistol og Salver som yngre bands der får chancen. Igen spændende navne, men hvad har I set i dem der gør at de så hurtigt får chancen?
Her har jeg spurgt vores metalekspert i gruppen, Louise Petersen, lidt til råds, da det oftest er hende, der kommer ud til de fleste metal- og hardcore-koncerter. Så de følgende svar har hun også bidraget til.
Det er rigtig svært, når man arbejder med så stor en festival som Roskilde Festival, at finde ud af, hvornår timingen er rigtig. Vi prøver at finde en balance mellem dem, der allerede har skabt sig et navn, og dem, som er på vej op. Morild of Demersal er relevante nu, da de begge har nyt materiale, men også fordi de kan det der med at skabe et liveshow og hviler rigtigt meget i sig selv, hvilket også kan mærkes på scenen. Kigger vi på Kōya, Salver og Pistol Pistol Pistol, har de hurtigt skabt sig en base, et navn og et publikum, men vi kan være med til at løfte dem endnu mere og komme bredere ud med deres musik. Vi føler, vi rammer dem på et godt tispunkt, hvor de er godt på vej op, men stadig kan få et stort løft ved at stå på plakaten til Roskilde Festival.
5. Hvorfor ikke flere metal/rock/punk-navne i First Days? Efter min mening er der masser af spændende og relevante navne derude, særligt med tanken på at FIRST DAYS også har plads til lidt ældre bands der ikke har spillet før. Er der en særlig profil I har søgt i år, eller er I ramt af en begrænsning der gør at vi ikke ser flere? I Morild har vi fx et mere klassisk metalnavn, mens resten ligger mere i core- og punkafdeling.
Roskilde Festival er en festival, der favner bredt og præsenterer mange forskellige genrer og udtryk. Der er metal, rock og punk nogle af dem, men der skal også være plads til meget andet. First
Days handler om at give plads og rum til nye og banebrydende stemmer fra Danmark og Norden. Selv om der er næsten 180 musiknavne i programmet – og godt 40 navne bare under First Days, så føler vi altid, at vi mangler plads til flere. Der er så mange gode navne derude.
6. Hvis du selv skulle vælge to FIRST DAYS shows du personligt glæder dig mest til – ét blandt de fem vi har nævnt og ét andet i programmet – hvilke skulle det så være, og hvad er det der gør netop de koncerter spændende for dig?
Uhh, det er svært kun at skulle vælge to, da jeg jo egentlig glæder mig til det hele! Det gode ved Roskilde Festival er jo netop summen af alle de navne, man kan opleve. Jeg glæder mig blandt andet meget til at se, hvad Pistol Pistol Pistol har fundet på, da de er et relativt nyt band, og det bliver deres længste optræden indtil nu. Jeg glæder mig også meget til at høre Ida Duelund. Hun har været på jazzscenen i mange år og arbejdet med forskellige projekter, der har spillet på Roskilde Festival. Men i år kommer hun med sit eget projekt, og det kan kun blive godt!
Vi håber dette gør jer læser lidt klogere på hvordan FIST DAYS bookingerne forgår hos Roskilde Festival





