GRIEND

Lad mig være ærlig, jeg kender ikke bandet og har ikke lige kunnet finde noget om dem, men Roskilde beskriver dem sådan her:

“Ny duo fra Puce Mary og Rainy Miller åbner en portal til et støjende droneunives, lad dig favne af et mørkt og støjende univers af ulmende droner, når den dansk/engelske duo Griend gæster Roskilde Festival.

Med rødder i noise, industrial og eksperimenterende lydcollager skaber Griend et lydlandskab, som bestemt ikke lefler for publikum, og som kan være skræmmende at træde ind i. Men for  de modige er der også meget at hente i musikkens forvrængede og dunkle lydarkitektur.”

Det lyder bestemt som noget, der er værd at tjekke ud!

Honningbarna

Det norske punktband er tilbage på Roskilde! Selv om de seneste albums har skruet lidt ned for vildskaben, er budskaberne stadig ikke til at tage fejl af, og mon ikke vi stadig får en kæmpe energiudladning, når de indtager festivallen til sommer?

 

Lord Snow

Fra Chicago møder vi her et screamo band med masser af energi og kaos, der understøtter skrigene og skaber et kaotisk, men spændende lydbillede, der virker til både at kunne skabe mosh energi og stimulere ørerne til at følge med i alt det der sker.

Vi ser frem til, hvad der virker til at være et rigtig spændende band, der ikke før har besøgt landet, og hvem vil ikke gerne høre et album med titlen “Have You Heard Of The High Elves”? 😄

 

Truck Violence

Fra det vestlige Canada får vi det Pitchfork roste band Truck Violence, der bringer et mix af noise rock, posthardcore, hardcore og andet godt på plakaten. Som altid i disse genrer har lyrikken en masse på hjerte, her får den lov at blive råbt ud uden at tempoet eller støjen konstant er på 100 procent.

 

 

Uncle Acid & The Deadbeats

Sidste navn på dagens liste er Uncle Acid & The Deadbeats. Sidste gang de var på Roskilde Festival var for 10 år siden. Her gav Aleg-One dem en fin anmeldelse. Vi forventer igen at skulle på et syretrip gennem ørkenen, mens vi kommer langt ned i tempo og nyder at få stenet igennem.

 

Tidligere navne der kan være relevant for vores læser er:
Dying Wish, Ecca Vandal, Maruja,The Callous Daoboys,  The Cure, Primitive Man, Napalm Death