Det her er ikke en anmeldelse, men en rapportage af de to dage med JOHN CXNNOR i Pumpehuset. Vi havde på forhånd lavet et interview med bandet om, hvad man kunne forvente. Det kan læses her. Så vi vidste på forhånd, at der var planlagt to ret ens dage med forskellig support. Det hele blev dog lidt mere forskelligt end først planlagt, men mere om det senere.
Foto: Peter Troest
Da undertegnede ankom til et udsolgt Pumpehuset fredag aften, var der som ventet kø, men vi kom alligevel hurtigt ind og var klar til supporten. Det er altid spændende, når man er til koncert med bands der bryder genrer eller ligger på grænsen. Hvad har de taget med som support? Er det et hardcore band? Et techno act eller noget helt andet?
Den første aften er det Skt. DeLarge der får jobbet. Jeg har ikke haft fornøjelsen af at se ham før, men det skulle være en stærk liveoplevelse, og ud fra pladen forventede jeg et mix mellem rap og larmende elektroniske lyde. Noget noise, noget hardcore ish og noget mere klassisk hiphop. Det var også den oplevelse vi fik. Masser af energi fra scenen, selv om det blot er Skt. DeLarge med enkel backing. Faktisk er scenen ikke stor nok til ham, så han besøger da også publikum. Der bliver rappet langt bedre
Foto: Joachim Vilholm Vilstrup
end forventet, og vokalen fremstår langt mere klar, end jeg havde regnet med i det støjende lydbillede. Så selv om vi her får et act der kommer med noget helt andet end JOHN CXNNOR, virkede det som et rigtig godt valg som supportnavn, der levede på scenen. Så helt klar til hovednavnet bagefter.
Hvordan gik det så lørdag? Det var ikke helt udsolgt, hvilket overraskede lidt, særligt grundet supporten i form af FABRÄK, som jeg faktisk ville forvente alene kunne sælge en masse billetter. Heldigvis var fremmødet okay, da de to medlemmer samt en DJ gik på. Gutterne gjorde, hvad de kunne for at hype op. De tog den ud i publikum, der var energi, og det lykkedes da også i perioder. Desværre druknede vokalen virkelig meget i bassen det meste af tiden, så det fungerede bedst, når det var et mere stille nummer eller når fokus var på bassen. Ikke helt den start, man kunne have håbet på, men så var vi ligesom i gang.
Som vi havde talt med JOHN CXNNOR om før, var der planlagt mere eller mindre samme show de to dage, udover at Mai fra Meejah ville være med fredag og Mona fra MITE om lørdagen. Det i sig selv virkede spændende, da de to vokaler er ret langt fra hinanden. Ud fra sceneshowet og de nævnte gæster forventede man et elektronisk set med stærke vokaler. Ingen trommesæt eller guitarer at se. Showet åbner da også med kun brødrene Sejersen på scenen, hvorefter Victor Kaas fra EYES og LLNN indtager scenen med et mix af dans og stærk, råbende vokal, inden Andreas fra Cabal joiner.
Foto: Joachim Vilholm Vilstrup
Der er ikke så mange forandringer her i forhold til lørdag. Sangerne leverer masser af energi fra scenen, de synger og råber godt, der bliver sejlet i både, og tiden flyver af sted. Publikum danser, mosher og råber med. Så hvad er forskellen egentlig på de to dage? Jeg vil sige, at den store forskel lå i publikum. Fredag er der udsolgt og fyldt op, men publikum er også meget forskellige. JOHN CXNNOR trækker folk der er født ud af hardcoremiljøet, de trækker klassiske metalfans der måske har set dem på Copenhell, og de trækker folk der virker til at komme fra technomiljøet. Det gav en stemning af, at publikum ikke altid ville det samme. Nogle ville danse, nogle ville moshe, nogle ville måske have et mix. Der var ikke dårlig stemning, men det var tydeligt, at vi ikke var én samlet enhed. Det ændrede ikke på, at publikum virkede til at nyde showet. Uanset om det var når der blev spillet techno udgaver af filmmusik, eller når Martin fra Embla råbte brutalt af os. Særligt som en der tog en roligere rolle fredag, hvor mit fokus var at lytte til musikken og ikke være en del af vildskaben i samme grad. Netop den del, altså musikken, fungerede. Men den blev spillet for et meget forskelligt publikum. Fik alle det ud af det, de ønskede? Det har jeg ikke svaret på, men det kunne være spændende at høre fra folk der var der fra forskellige miljøer. Så hvis du læser med her, så smid gerne en kommentar om, hvordan din publikumsoplevelse var fredag. Jeg havde en musiskalsk stærk aften!
Lørdag var ekstrakoncerten. Der var ikke helt så mange mennesker, men de virkede mere ens. Det føltes som et publikum der ville det samme, heldigvis det samme som undertegnet den dag, nemlig at danse og
Foto: Joachim Vilholm Vilstrup
mærke vildskaben. Udover den forventede ændring fra Mai til Mona, som fungerede langt bedre end jeg havde frygtet, ikke at den ene er bedre end den anden, men skiftet virkede naturligt, så fik technoen lidt mere plads. Det skyldtes, at Semla fra Feral Nature desværre var kommet til skade i et styrt med en af gummibådene den første aften, så hun ikke kunne deltage fuldt ud. Det gav en lidt anderledes koncert. Men for undertegnet var det mest bare mere bas.
Lørdag fik JOHN CXNNOR virkelig skabt en stor enhed af fest til verdens undergang, men når festen er god nok, så får verden jo aldrig rigtig lov at gå under. Og det var bestemt hvad lørdagen var. En kæmpe hardcore møder techno fest i et roomrave hvor alle virkede til at have det fedt. En ven spurgte mig efter fredagsshowet, om jeg syntes det var bedre eller dårligere end i Store Vega for et år siden. Det kunne jeg ikke svare ham på, for showet i Vega var noget helt andet. Mange gæster, mange flere livekunstnere og på den måde et større show. I Pumpehuset fik vi et mere elektronisk og kompakt format. Et show der holdt et højt tempo langt det meste af vejen.
Jeg ser showet i Pumpehuset som et de nemmere kan tage på tour med og forfine, mens Vega showet er noget man laver når man vil skabe en anderledes oplevelse. Pumpehuset formatet er det de kan forfine og bruge til at overtage den elektroniske del af metalverdenen.Så alt i alt bør flere bands måske spille to dage i streg. Jeg har aldrig set samme band samme sted to dage i streg. Comeback Kid først på Stengade og så i Hamborg dagen efter er vel det tætteste jeg kommer. Men det at jeg fredag kunne have fokus på musikken og bare nyde det uden at overgive mig totalt til den fest og vildskab JOHN CXNNOR skaber, og så dagen efter kunne slippe helt løs, det var den optimale weekend for mig.
For hvordan skal man egentlig se et band der skaber en fest og en vildskab fyldt med energi. Jeg vil i hvert fald ofte gerne være en del af det, hvis jeg skal nyde det helt. Det tillader anmelderrollen ikke altid, så her fik jeg lov at nyde på afstand fredag og stå i orkanens centrum lørdag.
