Danmark har mange metalfestivaller. Nogle fokuserer på genrer, andre har ambitioner om være så undergrund som muligt, nogle satser stort, og så er der dem, der bare booker det, de synes er fedt. Copenhagen Metal Fest har dog en særlig klar profil: kun danske bands. Det er fedt med en klar profil. Ikke kun fordi det støtter den hjemlige scene, men også fordi det betyder, at publikum ikke sidder og venter på et eller andet halvlunkent udenlandsk navn, men i stedet dukker op for at høre noget af det bedste vi selv har at byde på.

Det betyder dog også, at hvis man er en del af scenen, har man måske lige set flere af navnene inden for de seneste måneder. Måske endda flere gange. Vi har af forskellige grunde ikke været til CMF siden 2022. Men i år var lørdagsprogrammet så spændende, at der ikke var nogen vej udenom. Afsted til Amager!

Efter ankomst blev det til en god omgang hilseri med både venner og bekendte, særligt udenfor hvor der var boder, DJs og langborde med folk, der nød både sol og øl. Første band vi stødte ind i, var Lipid, som allerede havde godt gang i Amager Bio. Derefter gik turen til den lille ZeBu-scene for at høre He Who Say the Abyss, der leverede et gedigent skud deathcore. Så direkte videre til Beta, hvor Terminalist stod for et solidt skud thrash.

Hatespehere
Foto: Jannie Ravn Madsen

Flere af dagens bands manglede et enkelt medlem, men havde fundet løsninger. Det viser, at bandene virkelig gerne vil det her og ikke bare melder fra! Derefter stod den på en omgang core fra Psy:code, som leverede et hæderligt sæt, og så stod den på mere af det sociale. Men så kom en af de bookinger, der virkelig gjorde, vi var her i år: Hatesphere spiller hele “The Sickness Within”-albummet fra 2005. Det fejrer 20 år i år, og det blev gjort med manér. Bandet var tændte, publikum var på, og albummet holder stadig! Det var præcist, hvad man kunne have håbet på et af den slags sæt, der viser, hvorfor Hatesphere stadig er et af scenens store navne og har været det i så mange år. Selvom der er blevet skiftet ud undervejs, er der fundet gode erstatninger, der leverer albummet med respekt og klasse!

Grindcorebandet Vidnet tog efterfølgende over på den intime ZeBu-scene. Med deres debut fik vi 22 minutters brutalt tæsk uden slinger i valsen.

Vidnet
Foto: Jannie Ravn Madsen

Stærk debut for frontmand Andreas Isbrandt Løvenskjold (Meejah) og Jamie de la Sencerie (tidligere Lamentari, nu Lysbaerer og vikar i omtrent halvdelen af de danske metalbands pt.) samt Niclas fra New Money på trommer til liveshowet. Det var kort, intenst og præcist hvad man forventer af et grindshow. Det hele kom oven på debutsinglen fra dagen inden, så nu er det bare at afvente mere fra bandet. Jeg er i hvert fald klar på at blive rusket rundt live igen!

Festivalen blev lukket ned med en omgang metallisk hardcore fra Lifesick. De starter med frontmand Simon solo på scenen med en akustisk guitar. Jeg har aldrig forstået, at de nogle gange gør dette. Jeg har til gode at møde nogen, der kommer for det til en Lifesick-koncert. Det er heldigvis hurtigt

Lifesick
Foto: Jannie Ravn Madsen

overstået, og så er vi i gang og pitten åbner! Bandet leverede en solid indsats, og stemningen var god i publikum. Desværre var lydmanden vist blevet træt nu det var blevet lidt sent, for da Benjamin Jeppesen (Split) joinede som gæst på vokal, kunne man næsten ikke høre ham før han sagde farvel. Det er sgu ikke godt nok! Det ødelagde heldigvis ikke showet som helhed, hvor Lifesick igen beviser, at de er et stærkt liveband med gode sange!

Alt i alt blev det en stærk dag på Amager. Copenhagen Metal Fest leverede på sin præmis: kun danske bands, og de tre navne jeg især var kommet for Hatesphere, Vidnet og Lifesick leverede varen, og stemningen var god hele dagen!