Gennem de seneste par år har der været to hardcorebands, der er brudt langt ud over de rammer, vi normalt ser for bands i genren. Turnstile, som sidst var i Danmark under netop Roskilde Festival 2022, har valgt en vej, hvor deres lyd har taget en udvikling, som gør, at de rammer bredere, men stadig har holdt fast i hardcorefansene. Knocked Loose har derimod formået at fortsætte med at lave hård hardcore med masser af breakdowns og vrede, men har alligevel spillet kæmpe mainstreamfestivaler og tv-shows i USA.
Foto: Joachim Vilholm Vilstrup
Sidst vi så dem i Danmark var også i 2022, der var det på Copenhell, så dette ville blive første gang, de skulle besøge Roskilde Festival. Bookingen kunne ikke være meget bedre end med deres tredje og mest succesfulde album You Won’t Go Before You’re Supposed To i ryggen. Spørgsmålet var dog stadig, hvor store er de faktisk i Danmark og særligt på Roskilde? Eos scenen var nok ikke den, jeg først havde gættet på. En af de to, der også kører i First Days. Jeg havde nok gættet på Avalon eller måske, at man ville prøve Arena. Det skulle dog vise sig, at Eos var det rigtige valg.
Da vi dukker op ved scenen omkring en halv time før start, begynder publikum allerede at strømme til, og da klokken slår 22.15 var det flot fyldt foran Eos. Bandet åbner showet med “Blinding Faith” sætter gang i publikum. Frontmand Bryan Garris’ vokal ligger lidt lavt i mixet, men det stopper ikke publikum i at åbne pitten op med det samme, og da resten af bandet lyder helt efter bogen, så er vi stærkt fra start. Der kommer hurtigt styr på Garris plads i mixet, og derfra fungerer han både som forsanger og indpisker. Ikke at publikum i virkeligheden har brug for det særligt meget. Der går ikke længe, før vi ikke bare har en, men to pits, der begge er fyldt med masser af energi og kærlighed. Det er tydeligt, at alle, der findes af hardcorefans på Roskilde, er dukket op, og venner og bekendte mødes i pittens kaos, hvor det udvikler sig fra at flytte hinanden til at kramme og så tilbage til at slås igen.
Knocked Loose beviste for alvor denne aften, hvorfor de er blevet så store. For det er ikke bare fordi, de har fundet deres eget mix af hardcore og metalcore med utroligt mange tunge breakdowns.
Foto: Joachim Vilholm Vilstrup
De gør det tilsat lækkert guitarspil og omkvæd, der kan råbes med på uden gå på kompromis , som når publikum tager meget af Puppys rolle på Suffocate, eller når der i “Billy No Mates + Counting Worms” råbes “I wrote a song about getting better, it’s a feeling I can’t remember” og det altid lidt missede Arf, arf efter mellemspillet. Men det virker både på plade og særligt live.
Dermed fik Knocked Loose med Bryan Garris som vores styrmand denne aften bevist, at de er et band helt på toppen, uanset om de spiller en metalfestival eller en med en bred profil, som Roskilde Festival. På den måde var det for undertegnede den helt perfekte afslutning på dagen. Eneste spørgsmål, der meldte sig i toget på vej hjem, var: Kan Knocked Loose fortsætte med at blive større, eller var det peaket, vi så her? Jeg håber det ikke, da bandet har så meget musikalsk og show at give af, at jeg glæder mig til at se, hvad næste gang bringer. Om det er et klubshow i samme stil eller mere udvikling, så er jeg klar!
