Within Temptation. Copenhell 2025. Foto: Robin Nilzon
Efter 11 år var Within Temptation tilbage på Copenhell. Den symfoniske gruppe havde fokus på bandet’s seneste værker på denne solrige eftermiddag på åbningsdagen af Copenhell.
Siden Within Temptations seneste koncert på Copenhell tilbage i 2014 har bandet spillet tre shows. I Valby Hallen i 2018, som headliner på Jailbreak i 2023 og senest i Falkoner Salen i 2024. Alle tre shows i mørke. Og jeg må nu engang bare konstatere, at stor og pompøs symfonisk metal, med stort show, nu engang bare passer bedst i mørke. Således blev koncerten på Copenhell i år da heller ikke nær så stort og visuelt intenst og flot som ved de tre foregående shows. Showelementet hos de symfoniske bands ER bare en afgørende spiller. Særligt med den setliste Within Temptation havde med på Copenhell…
For ligesom med den seneste koncert i Falkoner var hovedfokus på det seneste værk “Bleed Out”. Som bærende element i setlisten er “Bleed Out” simpelthen ikke stærk nok og det var til at mærke på det ganske solide fremmøde denne eftermiddag på Helviti. Efter starten med “We Go To War” og “Bleed Out” var det først ved up tempo baskerne “Faster” og “In The Middle Of The Night” fra 2011-mesterværket og en af mine egne personlige symfoniske favoritter “The Unforgiving”, at der blev sat lidt gang i løjerne hos publikum.
Within Temptation. Copenhell 2025. Foto: Robin Nilzon
Ellers var Within Temptation’s koncert mest af alt en god og hyggelig lyttekoncert. Til denne type af koncerter tonser publikum ikke rundt. Man lytter og nyder at lade sig suge ind i bandets det symfoniske univers. De store og pompøse sange. Sharon den Adel’s fine og rene vokal er skarp som altid og det var da bestemt en fryd at høre sange som “Memories” og den ultra pompøse “Lost” (sejt nok at hive denne frem på en sortklædt festival som Copenhell) brage ud af Helviti’s anlæg, mens solen dukker op bag skyerne. Et smukt og perfekt øjeblik under denne koncert. Helt klart højdepunktet.
Men de her store og pompøse symfoniske shows er nu engang bare bedst i mørke. Showet betyder så meget (I dette tilfælde de store visuals på bagskærmen og de flotte slots kulisser) og i dagslys falder det altså lidt til jorden. Men hvad kan man gøre? I Danmark får den symfoniske metal ikke helt hvad den fortjener, så at der trods alt er blevet plads til den på Copenhell må være en sejr i sig selv. Så kan man f.eks altid se det fulde show udfolde sig i Wacken’s mørke senere på sommeren.
