Iron Maiden slagtede Royal Arena og satte en noget så tyk streg under, at når de er på toppen, så er de verdens bedste heavy metal act. Og det er med længder til de nærmeste!
Tak for kaffe. Jeg skal da lige love for, at Maiden fik antændt Royal Arena i en sådan grad, at det måtte kunne høres hele vejen til Sverige.
50 år på landevejen bliver markeret med Run For Your Lives touren i 2025 og 2026 og må nok siges at være én af de sidste tours vi kan forvente fra de legendariske englændere. Eller hvad?
For efter denne regulære opvisning i den ædleste form for metal må man spørge sig selv; kan det virkelig passe at Iron Maiden har 50 års jubilæum?!
Så meget energi, så meget åbenlys spilleglæde, så meget dynamik og sans for detaljer for et band med så mange år på bagen burde simpelthen ikke være muligt. Men Iron Maiden har dét og de gør det! Og det slog mig faktisk flere gange under koncerten, at med Maiden er der ikke tale om det jeg vil kalde et “medlidenhedsband” – “ååh, de er da meget gode deres alder taget i betragtning” , nej Iron Maiden er bare fucking gode til det de gør – også selvom de nærmer sig de 70 år – og de gør sådan set bare dét de altid har gjort. Spiller fedt med tårnhøj energi. Modsat elendige skodnavne som Motley Crüe, Guns N Roses og Scorpions, som på ingen måde har det længere.
I Royal Arena fik vi en perlerække af hits og deep cuts fra bagkataloget. Di’anno perioden blev hyldet med det tonser beskidte åbningsfirkløver “Murders in the Rue Morgue”, “Wrathchild”, “Killers” og “Phantom of the Opera”. Sådan sætter man en koncert i gang! Herefter gik det slag i slag i med flere af de helt store epics. Glædelig genhør med “The Clairvoyant” , “Powerslave” “Rime of The Ancient Mariner” , med et hovedsæt der klart blev toppet af en tung og episk udgave af “Seventh Son of A Seventh Son”.
Med de sange er det umuligt at gøre noget forkert. Det skulle dog lige være, at de på denne tour havde annonceret at de ville spille sange fra debutten og op til Fear Of The Dark. Her manglede vi så bare lige præcis et nummer fra No Prayer For The Dying. “Tailgunner” eller titelnummeret havde gjort sig godt i denne sætliste. Men okay, Maiden vil åbenbart ikke den plade længere. En kæmpe skam.
Men Iron Maiden i Royal Arena var altså en kæmpe fest og en hyldest til legendernes legacy! Her er det samtidig vigtigt lige at huske på at Iron Maiden, på denne tour, har fået ny trommeslager i den sublime Simon Dawson. Manden tager over hvor Nicko McBrain slap efter sidste turné . En arv skulle løftes og Dawson gjorde det fedt!
Kort og godt: Hvis det her bliver legendernes endelige i Danmark, så kan det ikke gøres bedre. Der er få tilbage fra den klassiske skole der stadig kan. Saxon har den endnu, Priest har den endnu – og Maiden har den så sandelig også endnu. Tak, Maiden!