Der kan være mange holdninger til, hvad en god booking til en festival er. Men skal man sige det meget kort og generelt, kan man sige, at en god booking er et navn, der passer til festivalens profil og som kan sælge billetter. Hvis man går et spadestik dybere, handler det om at booke bands, der er aktuelle. Måske kan man fange dem lige før, de bliver store, så festivalen får dem til en skarp pris.

Eller måske har festivalen spottet en særlig måde at bruge bandet på, som gør oplevelsen unik. Det sidste rammer præcis dét, Copenhell har gjort med dette show.

Det kræver ikke stor indsigt i dansk hardcore at booke hverken EYES eller SYL. De har begge bevist, at de er stærke bands, både live og på plade. EYES har endda næsten lige udgivet albummet Spinner, men at sætte dem sammen på én scene er virkelig godt set. Så selv om det ikke var helt klart, hvad det fælles show ville betyde i praksis, var det med det samme et af dem, jeg så mest frem til.  Da det så blev offentliggjort, at de skulle spille klokken 15.00 på en scene, der ofte har det svært med fremmøde, blev jeg en smule bekymret.

Foto: Peter Troest

Heldigvis stod det allerede klart, da jeg ankom til Pandæmonium, at fremmødet så ud til at blive rigtig flot. Det virkede, som om alle med bare den mindste interesse for dansk hardcore havde truffet valget om at dukke op. For det her ville man ikke gå glip af.

Begge bands indtager scenen iført ens hvide t-shirts og åbner showet med EYES’ “Congratulations”. Allerede her står det klart, at bandene ikke bare kommer til at dele scenen, men også kommer til at være en del af hinandens sange. Det giver et virkelig stærkt og tungt lydbillede, uanset hvilket band der står bag det enkelte nummer. Det er ikke alle medlemmer, der spiller med på alle numre, men de to forsangere Victor Kaas fra EYES og Benjamin Clemens fra SYL,  er medvirkende hele vejen igennem.

Foto: Peter Troest

De øvrige medlemmer virker dog på ingen måde passive, når de ikke spiller. For eksempel SYLs trommeslager Andreas Grønne, der tager en god omgang 2-step, når han ikke tæsker løs på trommerne.

Det samme gælder publikum. Der bliver konstant pitten, danset og sunget med. Uanset om det er SYLs mere melodiske budskaber eller EYES’ kaotiske energi, er der stor opbakning fra publikum. Der bryder også stor jubel ud, da Benjamin holder et palæstinensisk flag op, et passende symbol med tanke på nummeret “Kort Strå”, som indeholder linjen “Frit land fra flod til kyst” som ingen kan være i tvivl hvad SYL synger om her. Vi får også “Pligt”, som virkelig rammer igennem, og naturligvis “Huldre”, der i forvejen har Victor som gæstevokalist.

Fra EYES får vi udover det førnævnte blandt andet “The Captain”, “Better Yourself” og “Deflating Rooms”, som dedikeres til Peter Clement fra Kollapse, der desværre kæmper mod kræft. Det er smukt og vidner om stort overskud fra scenen, at de midt i et af deres største shows tænker på en ven. Det gør dog også, at “Deflating Rooms” bliver et nummer, jeg personligt mentalt bliver flyttet til et andet sted og ikke rigtigt får lyttet til. Kræft har fyldt meget i min nære familie det seneste stykke tid, og jeg sender de bedste tanker til Peter Clement og håber han snart får det bedre igen. Fuck den lortesygdom!

Foto: Peter Troest

EYES og SYL har til lejligheden også lavet et nyt nummer sammen, “Horder”. De kræver en kæmpe wall of death til afslutning, og Benjamin Clemens synger dele af sangen midt i pitten med tandbeskytter på.

Hardcore er passion, holdninger og nogle gange også en kampsport. At slutte af med så meget energi i et fællesnummer, som publikum tager til sig, selvom ingen kender det i forvejen, er den helt rigtige afslutning på et show, der demonstrerer, hvor stærkt og unikt noget kan blive, når festivaler og bands arbejder sammen om at give os noget ekstra.

Et show, der med garanti vil stå som et af de klareste minder fra Copenhell 2025 i mange år frem.