Sommeren står for døren igen, og som altid betyder det også Copenhell.

Programmet har de sidste par år udviklet sig i en retning, hvor det især er de mindre navne, der bliver mere og mere spændende. Det er ofte dem, der ender med at sælge programmet, frem for de helt store hovednavne.

Her er de fem navne, som for undertegnede, Martin Horn Pedersen, er de største oplevelser man ikke må gå glip af i år. Listen rummer både bands med plads helt i toppen og i bunden af programmet, men fælles for dem er, at de alle fortjener din fulde opmærksomhed.

Navnene er nævnt i den rækkefølge de spiller på festivalen. Det betyder ikke, at det første navn er vigtigere end det sidste.

Poppy – ONSDAG kl. 19.45 – Hades

Den amerikanske sangerinde har bevæget sig bredt i sin musik, fra det helt poppede til hyperpop og elektronisk pop, mens hun løbende har arbejdet med elementer fra forskellige grene af metal og alternativ rock. På hendes eneste album Negative Space synes jeg, hun har ramt formatet helt rigtigt med et metalcore-album produceret af Jordan Fish (Tidligere fra Bring Me the Horizon).

For undertegnede var det et af de albums fra 2024, jeg har taget med mig ind i det nye år. Det samme gælder hendes samarbejder med Bad Omens og Knocked Loose. Hun er derfor for mig et af de mest spændende navne på metalcore-scenen lige nu, og jeg forventer et show, man vil huske.

EYES X SYL – TORSDAG kl. 15.00 – Pandæmonium

To af de bedste hardcore band finder sammen på en scene. Jeg har aldrig set en dårlig EYES eller SYL koncert. Seneste rev EYES Pumpehuset rundt til deres release koncert og i sommers spillede SYL en FIRST DAY koncert, som vi vil huske meget længe! Copenhell skriver at de skiftes til at spille, men jeg forventer vi også til se dem mixet sammen. Der er lagt Victor Kaas har lagt gæste vokal på SYL og de er så dygtige musikker, at jeg forventer de spiller med hos hinanden! Så jeg forventer et show med energi, kaos, holdninger og en kæmpe pit fest!

The Prodigy – TORSDAG kl. 22.00 – Helviti

Engelske The Prodigy har altid været det elektroniske band, der fik metalfolket til at danse. Jeg har hørt dem meget i forskellige perioder af mit liv, men har kun haft fornøjelsen af at se dem én gang nemlig på Roskilde Festival i 2010. Jeg måtte desværre misse deres show i TAP1 i 2023 på grund af sygdom.

Efter at have hørt fra flere, der var til stede, og ikke mindst fordi vores egen Weiss gav dem 5 ud af 5 på Smukfest sidste sommer, så glæder jeg mig virkelig til at opleve en kæmpe elektronisk fest med punk og metalattitude foran den store scene på Copenhell. At Keith Flint ikke længere er i denne verden, er naturligvis et stort tab både generelt og for bandet. Men jeg tror ikke, det vil forhindre dem i at leve

Stray From The path – FREDAG – 19.45 – Pandæmonium

Stray From The Path skulle i februar have spillet i Pumpehuset sammen med LLNN. Det show blev desværre aflyst til min store skuffelse. Derfor blev Stray From The Path med det samme et must-see for undertegnede, da de blev offentliggjort til Copenhell. Jeg har nemlig aldrig haft fornøjelsen af at se det amerikanske og meget politiske hardcore-band live.

Efter jeg havde lavet listen her, men før teksten blev skrevet, udgav de også albummet Clockworked. Et album der skyder skarpt mod alle, de er politisk uenige med. Der er ingen tvivl om, at de ikke bryder sig om Trump, men det hele er heldigvis pakket ind i hardcore af høj kvalitet.
Så hvis du vil høre aggressiv musik med breakdowns, callouts og en masse budskaber, så er det her sidste chance for at opleve Stray From The Path.

 

Fit For A Autopsy – LØRDAG – 15.00 Pandæmonium

Det er blevet lørdag. Kroppen er træt, man har brugt alt for mange penge, hørt en masse god musik og snakket med hundredevis af mennesker. Så hvad er det oplagte til at sparke liv i en igen? Jeg tænker, at en groovy omgang deathcore fra USA er det rette bud. De udgav sidste år albummet The Nothing That Is, som generelt har fået pæne anmeldelser. Så gør dig klar til breakdowns, vokaler i alle afskygninger og generelt bare masser af energi, når din lørdag bliver sparket i gang af Fit For A Autopsy.

Så kan du finde energien frem og give den det sidste skud gas, mens du nyder afslutningen på festivalen.