Første dag med musik på årets Roskilde Festival. Vi var tilbage på græsset, solen skinnede, vinden var til at mærke, og stemningen havde været god hele dagen. Nu gik turen mod Gaia scenen, hvor Casket Spray havde fået æren af at være det første hårdt slående navn på festivalen. Samtidig tog de det store skridt op på en af Roskildes scener, som for de fleste FIRST DAYS-navne er langt større end dem, de normalt har optrådt på.

Foto: Martin Horn Pedersen

Bandet indtager scenen stille og roligt. De vælger at starte med nogle af deres mest langsomme numre, hvilket virker som et mærkeligt valg til et show, hvor man nok har brug for at vinde et publikum, der i høj grad er på udebane. Desværre lyder det heller ikke særlig godt. Lyden virker ikke, som om det helt er på plads, og mit gæt er, at bandet er bedre til at spille hurtigt end langsomt. Det giver dem en svær start på koncerten.

De vælger dog at holde en pause, hvor bandets frontperson Meagan Allen læser en tale op om situationen i Gaza. Hvor det i mange shows kunne virke mærkeligt, giver det her god mening. Et politisk band, der udspringer direkte fra Ungdomshuset, benytter naturligvis muligheden for at råbe op. Publikum tager godt imod budskabet, og det virker også, som om det sætter gang i noget.

Efter talen kommer der nemlig langt mere fart på numrene. Lyden er blevet bedre, om end ikke perfekt, og vi ser da også lidt moshpits. Det hele begynder at køre i et godt flow, hvor Meagan virkelig får skreget sin vokal ud over den hårdt tæskende powerviolence. Desværre går det galt, da hendes mikrofon mister lyden. Mens bandet spiller videre, roder hun med ledningerne på scenen og lykkes efter lidt tid med at komme tilbage. Resten af koncerten forløber fint, og på det sidste nummer får bandet besøg af en gæstevokalist, som for undertegnede var ukendt. Det giver noget ekstra energi til nummeret og sikrer en stærk afslutning.

Alt i alt kæmper Casket Spray en hård kamp, men redder sig tilbage på sporet i den sidste del af det 26 minutter lange show. Jeg kan kun forestille mig, at det hele havde virket bedre i et mindre, mørkere lokale end under Gaias store teltdække. Selvom showet ikke ramte helt så godt, som man kunne have håbet, er vi nu i gang, og publikum har fået en koncert med en genre, som mange måske aldrig har hørt før. At tage chancer er netop en del af det, Roskilde Festival skal med FIRST DAYS.