EYES udgav den 25. april deres album “Spinner”, og det krævede naturligvis en releasekoncert. Det blev til en regulær mini-festival i Pumpehuset under navnet FEYESTIVAL, lørdag den 3. maj!
Dagen startede med gratis koncerter i Byhaven, inden det hele rykkede indenfor i et godt fyldt Pumpehus!
Foto: Martin Horn Pedersen
Da undertegnede ankom til Byhaven omkring kl. 17.15, var der meget tomt. Forholdene var heller ikke de nemmeste: det havde lige regnet en del, og samtidig var der gratis metal et andet sted i byen.
Heldigvis begyndte flere at dukke op, som vi nærmede os kl. 18.00, hvor Hudsult fra Aarhus indtog scenen. Publikum var efterhånden mødt fint op selvom regnen stadig faldt. Bandet gik frisk til sagen og leverede et solidt show, der fik sat gang i folk foran scenen. Der blev sunget om “at være homoseksuel og ked af det”, om “Palæstina” og en række andre emner, man tydeligt mærker ligger bandet på sinde. Deres post-hardcore/screamo-univers passede godt til teksternes indhold og fik sat dagen i gang i den helt rette ånd.
Klokken 19.00 blev det tid til Demersal, som for undertegnede efter EYES var det navn, jeg havde set mest frem til at opleve igen. Det regnede stadig, men der var
Foto: Martin Horn Pedersen
kommet flere folk foran scenen, da hardcore/mathcore/screamo-bandet gik på. Denne aften havde de Jamie de la Sencerie med på bas. Det havde de også i Aalborg for et par uger siden. Jeg har set Jamie spille alt fra hiphop til black metal, men dette var første gang, jeg så ham i en hardcore-kontekst – og lad os bare slå fast, at det mestrede han også. Demersal imponerer mig hver gang. Igen denne aften, hvor Emil Lakes trommespil spændte fra de helt hårde nedslag til det afdæmpede og følsomme. Præcist som forsanger Viktor Ravn, der både kan synge sårbart og råbe voldsomt ud i regnen.Demersal har fra starten været dygtige, men med sange som “Jeg ved ikke hvor det er” og aftenens afslutning “Som et barn mod dit bryst” har de tilføjet et ekstra lag, der gør dem til noget særligt. Se dem, hvis du får chancen!
Herefter gik turen ind i Pumpehuset. Selv min makker, der kun var kommet for Byhaven, endte med at købe en billet efter at være kommet i stemning.
Foto: Martin Horn Pedersen
Første band på programmet i Sort Sol var for undertegnede også det mest ukendte på forhånd, nemlig norske Feral Nature. Der var smæk på fra starten. Det norske band spiller en form for blackened hardcore, og vokalist Selma Bahner stjæler på mange måder showet med sin energi. Både på scenen og når hun bevæger sig ud og står oven på publikum.
Efter en hæsblæsende omgang var det tid til en kort pause med lidt luft og noget at drikke, inden det var tid til NEXØ. Københavnsk punk, som jeg har misset alt for
ofte, men som nu var klar til at indtage hjemmebanen. Ikke bare fordi de er fra København, men også fordi forsanger Kristian Ejlebæk er afvikler på stedet. I aften havde han dog styr på Pumpehuset på en helt anden måde, for publikum virkede fuldt med på hans styring af showet. Det var fedt at høre, at sangene virker lige så godt live, og det er altid dejligt med en omgang punk i Pumpen.
Foto: Martin Horn Pedersen
Næste band på scenen var også det, som faldt mest udenfor, nemlig dødsmetalbandet Plaguemace fra Horsens. Mit forbrug af dødsmetal er ikke stort for tiden, men de fik en chance. Der var fart på, publikum holdt energien oppe, men da forsangeren fortalte, at de havde overvejet at blive gode til at spille og valgte nej, så blev det for dumt for mig. Jeg tog en pause, for hvorfor se et band, der selv siger, de er dårlige? Det var de ikke, men efter en lang aften blev det en god anledning til en ekstra pause, inden EYES skulle på.
Så efter en god pause og en dag med masser af smæk på, blev det tid til hovedgrunden til, at vi var samlet i dag. Nemlig EYES. Man kunne godt tænke, om publikum stadig havde energi til mere pit-action oven på dagens program. Det stod heldigvis hurtigt klart, at det ikke var noget problem. Allerede efter introen “OP1” fra Spinner har kørt, og bandet går direkte over i “Better”, er publikum klar til at vælte gulvet. Det bliver bestemt ikke mindre vildt, da vi bagefter får “Underperformer”. Showet er i gang, og det står klart, at vi ikke bare skal høre det nye album fra start til slut, men en sætliste, som EYES har sammensat specielt til os.
Foto: Martin Horn Pedersen
At EYES har masser af energi på scenen, uanset om du kigger på Søren Bomand på guitar, Simon Djurhuus på trommer eller Victor Kaas, der farer rundt over det hele mens han råber teksterne ud, er ikke overraskende. Det forventes – og det får man altid fra EYES.Det mest imponerende denne aften er dog, at publikum stadig har energi til at give den fuld gas under hele showet. Uanset om det er en ny sang eller en ældre klassiker, så er der gang i gulvet. Det fik også undertegnede til lige at tage en tur i pitten under et enkelt nummer. Så huskede jeg min alder og trak mig lidt tilbage for at nyde resten af koncerten på lidt mere afstand.
På denne måde beviste EYES igen, at de – som man forventer af et hardcoreband – kan levere masser af energi og tempo live. Men med Spinner beviser de også, at de nu har skrevet flere virkelig stærke albums.
De har hele pakken. De er stærke live, og de leverer på plade. En stærk dag i Pumpehuset, sat sammen og afsluttet helt som ønsket af EYES selv.