I år skulle det være. Jeg skulle på A Colossal Weekend (ACW). Det lyder måske ikke så mærkeligt, at jeg som skribent skulle det. Vi dækker jo masser af festivaler her på siden. Men af forskellige årsager har A Colossal Weekend aldrig været en del af mit program. Dels fordi festivalen delvist ligger på hverdage, og dels fordi programmet tidligere ikke helt har talt til min del af metalspektret. Men i år skulle det være anderledes.
Først og fremmest har jeg kun hørt godt om festivalen – blandt andet fra vores egen Alexander Kolby, der er fast gæst. Efter min tur til Lasher Fest i Aalborg, hvor det var virkelig fedt at få skubbet til grænserne, var jeg i den rette stemning. Og da Chat Pile så blev booket, var beslutningen taget. Så afsted mod Vesterbro og Vega gik turen.
Foto: Martin Horn Pedersen
Efter et effektivt check-in gik turen direkte mod festivalens mindste venue, Basement. Det skulle vise sig at være en god beslutning. Både på grund af koncerten, men også fordi jeg senere hørte fra flere venner, at de ikke nåede ind, før der var fyldt. Anledningen var, at Machukha skulle åbne scenen. Machukha er et band, der synger på ukrainsk, men medlemmerne har i øjeblikket base i Berlin. Musikken bliver præsenteret som en blanding af post-black metal, dark hardcore og punk. Det passer meget godt til oplevelsen denne aften.
Lyden er mørk, både når det er helt roligt og når der er masser af kraft og energi. Bandet skifter mellem et intenst møde mellem black metal og punk til helt afdæmpede og rolige lydbilleder. Kontrasterne mellem det stille og det kraftfulde er spændende og fungerer som et stærkt virkemiddel i opbygningen. Desværre bliver de rolige passager for lange i perioder. Ikke fordi musik nødvendigvis skal være energisk hele tiden, men her mangler de stille stykker noget mere indhold for at kunne stå alene. Det ændrer dog ikke på, at koncerten som helhed var rigtig god og en spændende start på festivalen. Efter showet udtrykker bandet stor glæde over at have fået lov til at spille på ACW, så med denne positive start var det tid til at drage videre på opdagelse.
Efter en tur forbi Store Vega og lytte til lidt DOOL i baggrunden, men folk blev fundet og skabet klarhed over festivallen. Så næste stop blev Lille Vega, hvor der hurtigt blev fyldt helt op til det lidt specielle black metal-band Agriculture. Det starter rodet. Lyden driller, bandet virker ikke helt til stede, og musikken gør ikke rigtig noget for mig. Jeg vælger derfor at sætte mig ind i barområdet ved siden af, hvor man stadig kan høre musikken. Mit mål var at være klar og frisk til aftenens hovednavn, Chat Pile, og lige lande lidt. Jeg kunne dog forstå på Blastbeasts egen Aleg-One, at jeg gik få minutter før, det blev rigtig godt. Han havde haft samme oplevelse med starten, men mente det tog fart. Så måske missede jeg noget særligt her. Ærgerligt, men sådan er det nogle gange, når man er på opdagelse på ukendt grund.
Foto: Jannie Ravn Madsen
Nu var det tid til det navn, der allerede ved offentliggørelsen gjorde, at jeg var sikker på, at jeg skulle på ACW i en eller anden form i år: Chat Pile på Store Vegas hovedscene. Det amerikanske noise-sludge-metalband udgav deres debutplade i 2022 efter et par EP’er, og i 2024 kom de
med en af årets stærkeste udgivelser i form af Cool World. Sammen med deres fremragende koncert på Roskilde Festival i 2023 var forventningerne høje. Koncerten er knap begyndt med “I Am Dog Now”, før frontmanden har smidt trøjen og viser en helt almindelig krop. Om det blot er, fordi han havde det varmt, eller om det – som så meget af musikken – er et opgør med det perfekte og et forsøg på at vise noget mere virkeligt, ved jeg ikke. Men det sætter en fri stemning.
Foto: Jannie Ravn Madsen
Præcis som sidst er der masser af snak mellem numrene. Ofte handler det om film. Om det er Festen, Jagten, Dogma-manifestet eller Pusher-filmene, så er der ingen tvivl om, at Raygun Busch (Randy Heyer) kender sin danske filmkultur. Hans små kommentarer er ret sjove, men måske også lidt mange for et show på en hel time og så stor en scene. Det fungerede lidt bedre ved den kortere Roskilde koncert. Heldigvis får vi også masser af musik, særligt fra Cool World. Den bliver leveret med kvalitet, og den støjende lyd får virkelig plads på Store Vegas store anlæg. Det er interessant at se, hvordan en så karismatisk frontmand kan fremføre så triste og negative tekster. Man kan tage sig selv i at stå og hygge sig, smile lidt over hans tilstedeværelse, mens man samtidig bliver blæst bagud og når man lytter rigtigt efter, forsvinder smilet hurtigt igen.
På den måde leverede Chat Pile endnu en stærk koncert. Ikke helt på niveau med deres Roskilde-show, men stadig rigtig godt og bedre end frygtet, nu hvor de skulle op på så stor en scene. Desværre var det torsdag, og hverdagen kaldte for undertegnede. Der var dog tid til lige at fange de første ti minutter af New Money på Basement. Et band sammensat af nogle af genrens dygtigste musikere, der nu virker til at have lavet et band for at hygge sig mere end for at overtage musikverdenen. Det er ofte et godt udgangspunkt, og deres kaotiske hardcore får fuld skrue på scenen. Det bliver leveret med masser af fart, kaos og evner, og publikum virker klar på at få et sidste tæsk, inden aftenen slutter.
Herfra gik turen hjem i seng. Det var mit første møde med A Colossal Weekend, og med en virkelig stærk start på festivalen, blev det også en togtur hjem, hvor jeg kun kunne tænke på, hvor meget jeg glædede mig til, at arbejdsdagen fredag ville slutte, så jeg kunne komme tilbage.