Efter en tur ude i den kedelig virkelighed så gik turen tilbage mod A Colossal Weekend fredag aften. Programmet fredag var for undertegnet noget mere planlagt end torsdag, men stadig med masse spændende optagelse foran os!
Foto: Martin Horn Pedersen
Første navn på programmet fredag for undertegnede var Frail Body i Store Vega. Bandet var i Danmark for første gang. Dagen før havde de spillet på 1000Fryd i Aalborgs lille scene, og nu stod de pludselig på en helt anden størrelse i København. For flere af mine venner var dette et af årets helt store højdepunkter. Et band, de næsten havde opgivet tanken om nogensinde at få lov til at se, men nu skulle det ske.
Frail Body spiller en blanding af screamo og post-hardcore og udgav i 2024 albummet Artificial Bouquet, som naturligt udgjorde kernen i sætlisten. Showet havde fuld fokus på musikken. Bandet er ikke et showband, og de tager sig tid mellem numrene til at justere instrumenterne, så lyden er helt rigtig. Det er fedt, at det lyder godt, men det dræber desværre flowet med så mange pauser. Heldigvis var det rigtig stærkt, når de spillede, og mødet mellem det hårde og følsomme gav en solid start på dag to for undertegnede.
Herefter stod valget igen mellem Lille Vega og Basement. Jeg valgte Lueenas ud fra princippet: er man i tvivl, så start i Basement før der bliver fyldt op. Desværre var Lueenas på ingen måde noget for mig. Efter ti minutter gik turen derfor ud.Tiden blev heldigvis brugt på samtale med gode mennesker, jeg ikke havde talt med længe. Det gav nye indtryk og tanker om musikken, hvilket også var en stor del af målet med festivalen for mig.
Så gik turen tilbage til Store Vega, hvor Kylesa stod klar. Jeg har hørt, at flere fans ikke var helt tilfredse med showet. Her kan det være en fordel ikke at være fan, men bare en, der er kommet for at
Foto: Jannie Ravn Madsen
høre noget musik. Der blev trykket godt på speederen. ACW er en nichefestival, hvor det er svært at sætte præcis genre på meget af programmet. Man skal nok nærmere føle det end forstå det. Kylesa er dog et af de bands, der rammer lidt bredere, og for mig var det fedt med en omgang sludge med tunge riffs og rock n roll. Jeg hyggede mig den lille time i Store Vega med musik lige i ansigtet, uden at skulle tænke en masse, men bare bevæge kroppen i takt til lyden.
Foto: Jannie Ravn Madsen
Derefter gik turen atter mod Basement, hvor danske Vulvatorius spillede. Et band jeg i første omgang havde tænkt ikke var noget for mig. Der var corpse paint og black metal, men på Roskilde Festival i 2024 stak jeg hovedet forbi deres show, og der var god energi. Det var ikke bare black metal, men en blanding med punk, vrede og intensitet. Derfor var det et sikkert valg at gå i kælderen, som hurtigt blev fyldt. Fra første takt tog forsanger Ditte Krøye styringen. Hendes growlende sang og råb mod publikum, kombineret med den konstante energi, hun bragte til ikke bare scenen, men hele lokalet, gjorde oplevelsen intens. Scenen var ikke stor nok til hende. Bandet tæskede derudad i deres mix af punk og black metal, og publikum gav den gas i pitten. Jeg tror ikke, energien har været højere på festivalen på noget tidspunkt. Det er imponerende, hvordan Ditte formår at være vred, skræmmende, charmerende og nærværende i sin levering af teksterne på én og samme tid.
Jeg kommer nok aldrig til at høre bandet meget derhjemme, men efter først Roskilde og nu dette hæsblæsende show på A Colossal Weekend, må jeg erkende, at hvis de spiller på en festival, jeg er på, så skal jeg prioritere at se dem. Den energi og fuck-finger til samfundet fungerer bare rigtig godt live.
Efter denne hæsblæsende oplevelse gik turen tilbage til Store Vega, hvor Elder var klar til at indtage scenen. Skiftet ned i tempo var undertegnet nok ikke klar til. Kroppen indså, hvor træt og brugt den var. Det blev derfor kun til et kort møde med Elder, før turen gik hjemad. Der skulle lige findes de sidste kræfter frem til tredje og sidste dag.