Det skal ikke være nogen hemmelighed, at JOHN CXNNOR er et af de danske bands, der har imponeret mig mest de sidste år. De har udfordret genrer, de har ændret sig selv undervejs og har dermed skabt nogle helt fantastiske koncerter!
Denne aften i Store Vega er dog igen noget nyt – et klubshow med support. Jeg har set dem varme op for Cabal, og for blot 1½ år siden omdannede de Ideal Bar til et natterave uden support. Men denne lørdag stod den på fire supportnavne, inden JOHN CXNNOR skulle spille, hvad de selv kalder sæsonfinalen! Så det var med stor spænding og mindst lige så store forventninger, at turen gik mod Vega.
Embla
Foto: Vilstrup LiveArt
JOHN CXNNOR er født ud af hardcore. Brødrene Sejersen spiller også i bandet LLNN, som de har gjort længe før JOHN CXNNOR blev skabt, så det er helt naturligt, at disse genrer får lov at fylde – både gennem gæster på scenen og via supporten.
Første band på scenen er Embla (tidligere kendt som We Are Among Storms). De får lov at åbne gulvet, da de første tre supportnavne alle skal spille floorshows – et meget anderledes valg i Vega, men ret klassisk for hardcore.
Bandet gør deres bedste, men udover for de forreste rækker bliver det bare ikke optimalt. Der er masser af lys i salen, det er svært at se, og da showet er startet meget kort efter, at dørene er åbnet, er publikum stadig ved at ankomme, sige hej og købe øl.
Næste band på scenen er Smertegrænsens Toldere, et band, der har gjort en stor ære ud af at spille floorshows rundt i det danske land. Det virker da også,
som om bandet føler sig hjemme på gulvet – publikum er nu mere ankommet, og der bliver tæsket derudad med korte, hurtige numre. En pit åbner, og der ser ud til at være masser af energi fra bandet, men igen er det svært at se meget, medmindre man selv har kæmpet sig helt frem.
Sidste band, der skal spille på gulvet, er norske Witch Club Satan, hvor undertegnede har taget turen op på balkonen. Med en plads modsat bandet var
Witch Club Satan
Foto: Vilstrup LiveArt
udsynet nu super, men det fjerner naturligvis den nærhed, man ønsker at opnå med et floorshow. Som de fleste læsere her ved, er jeg ikke sidens største black metal-ekspert, men det virker til, at de gør et rigtig godt job, og de skrig, der leveres på tværs af bandet, er imponerende!
Så idéen var nok bedre end udførslen omkring floorshows denne aften i Vega. Bandsene gjorde deres, men setuppet var ikke optimalt. Men bedre at prøve noget nyt end at dø i at gøre som altid!
Efter en kort pause var det tid til store forandringer. Først og fremmest var artisten nu rykket op på den store scene i Vega, og musikken skiftede fra hardcore & metal til det elektroniske.
Den franske darkwave-artist Sierra var hyret ind til at spille et DJ-set. Fra første beat føles lyden mørk & tung. Jeg har tidligere beskrevet JOHN CXNNOR som rave-soundtracket til dommedag. Sierra lyder som artisten, der spiller natten inden. Det hele er blevet mørkt og grumt, men det er lige meget – nu bliver vi en del af lyden og danser gennem natten sammen. Musik er rigtig meget følelser; nogle gange kan det være de dybe tekster – men her er det musikken, der klarer det.
Sierra
Foto: Vilstrup LiveArt
Sierra’s set virker gennemtænkt og helt rigtigt som opvarmning til JOHN CXNNOR. Gulvet bliver ét stort dansegulv, hvor publikum ser ud til at overgive sig fuldstændigt til musikken og lade kroppen bevæge sig i takt med rytmerne – uanset om folk er klædt, som var de på vej til et rave i Berlin, eller om de har taget battle-vesten på.
På den måde formår Sierra at sætte stemningen, få gang i publikum og samtidig spille et stærkt set med et klart lydbillede! Som jeg sagde til min sidemakker: Hvis aftenen var slut nu, havde jeg allerede haft en god aften – hurtig musik og en god fest.
Heldigvis var det ikke slut, for vi var kun nået til hovednavnet. Det var nu tid til DOOM-Rave med JOHN CXNNOR!
Rasmus & Kertil indtager scenen, lyden start og kort efter får vi shows først gæst i form af Kim Sternkopf fra Møl der med rød og sort sminke er med til
JOHN CXNNOR
Foto: Vilstrup LiveArt
at sætte stemning fra start, ligesom vi allerede her ved første nummer får forenet lyden af hele aftenen, det elektroniske møder en råbende vokal, så er vi i gang! Han får kort efter selvskab af de 3 medlemmer af HIRAKI, hvilket gennem showet bliver de tre vi ser mest på scenen, som vokal support til bandet.
Showet kører op og ned i tempo – der bliver ravet, tempoet er ikke 200 km/t konstant, men det bliver aldrig rigtigt langsomt. Mai Soon Young Øvlisen fra Meejha leder os smukt gennem “Shadowwalker”. Benjamin Clemens fra Syl tæsker os igennem “P2″ (“Pligt” rework), der bliver råbt ud over scenekanten.
Jeg skal ærligt sige, at det er umuligt for undertegnede at holde styr på, hvad der bliver spillet hvornår. Noget er kendte numre, andet er nok ukendt materiale. Der er også besøg fra Victor Kaas fra Eyes, Andreas Bjulver fra Cabal & Jacob Bredahl fra Smertegrænsens Toldere, som vi også så tidligere til floorshowet.
Undervejs skiftes der mellem det elektroniske og klassiske instrumenter, og Rasmus Sejersen indtager sit trommesæt, som man kender ham fra alle hans andre bands. På den måde får det metalliske lov at fylde mere end f.eks. til Lasher Fest i Aalborg – men stadig på en måde, der fungerer helt rigtigt.
Men alle på scenen giver den gas – de hopper ud i publikum for at stagedive eller sejler mod undergangen i en gummibåd, og der er fuld gang i salen.
JOHN CXNNOR
Foto: Vilstrup LiveArt
Fra hvor jeg står, er det interessant at se et mix af folk, der danser, nogle vil moshe, der er wall of death. For det meste fungerer mixet godt, nogle gange skal folk lige finde hinanden i det – men altså, det skulle de også, da jeg stod til en hiphop-koncert samme sted to uger før. Det er lørdag, folk er kommet for et vildt show, og den energi vil de gerne være en del af! Heldigvis for det, for energien fra scenen bliver mødt af publikum og sendt tilbage – og sammen skaber det endnu mere intensitet.
Men hvad er et godt rave uden et lysshow? Ærligt, jeg har været til for få raves til at kunne svare på mit eget spørgsmål, men JOHN CXNNORs franske lystekniker gør et vildt stykke arbejde. Den stemning, som lys og laser er med til at skabe, gør det igen bare nemmere at blive en del af det hele. Hvor lys og lyd mødes, rammer vi et episk centrum.
Personligt holder jeg mig ude af pitten denne aften, men jeg får bevæget kroppen mere end til mange hardcore-koncerter, jeg har set – for lyden mærkes så tungt i
kroppen. Mødet mellem metal og techno har vist sig at kunne noget helt særligt. Begge genrer har masser af energi, og når de smelter sammen, skaber man noget unikt.
The Prodigy har gennem mange år fået metalfolket til at danse – og skal igen til sommer. Men jeg tager hardcore-vokalen med til mit rave en hverdag, for dér
JOHN CXNNOR
Foto: Vilstrup LiveArt
bliver modsætningerne til det, der løfter hinanden!
Efter at have været gennem alle lyde og lys fra fremtiden, der havde indtaget nutiden i Store Vega, fik vi et helt andet billede af dommedag – et møde med JOHN CXNNOR, som vi ikke har oplevet før. Måske var det fortiden, der nu indtog nutiden og mødtes med fremtiden? Måske var det et billede på, hvad der sker, når dommedags-ravet er slut? Det skal jeg ikke give svaret på, men da Kriigerkvlt (Kai Uwe Faust og Martin Skou fra Heilung) indtog scenen, blev det hele anderledes.
Det var slut med at rave og slås på mange måder. Nu var det tid til at mærke efter – at se på resultatet af den vildskab, der var blevet forløst. En musikalsk fortælling, understøttet af kostumer og lys. Det hele blev mere tranceagtigt, når våben, man forbinder med fortiden, blev båret på scenen, mens der blev råbt ud over lydbilledet. Men det var ikke nok – Witch Club Satan var også tilbage på scenen. Der blev spillet på trommer, og de dyriske skrig skar gennem kroppen. Det hele gled ud i en afslutning, hvor alle gæsterne besøgte scenen igen, mens lyden fik lov at fade ud og sluttede, efter at alle havde forladt scenen.
På den måde fik JOHN CXNNOR os igen til at slås, til at rave – men nu også til at føle på en anden måde, end jeg har gjort før til deres koncerter. Som jeg sagde til en kollega: Hver gang kommer de med et nyt show, og alligevel rammer de 100 % det, jeg vil have.
Naturligvis var der mange ligheder med Copenhell-showet op til den store afslutning, men det var ikke det samme – og det var meget anderledes end Lasher Fest, som også var en virkelig god koncert! Så dermed fik vi den perfekte afslutning på sæson 1 af JOHN CXNNOR – og jeg glæder mig allerede til starten på sæson 2!
JOHN CXNNOR Foto: Vilstrup LiveArt
