Først Baest og Cabal, nu Siamese og MØL. Det er fedt at se, at danske metalbands nu har ramt et punkt, hvor de kan sælge så stort et venue som Store Vega ud! Ikke at større nødvendigvis betyder, at man får en bedre koncert eller musik, men det betyder, at der er en masse mennesker i Danmark, der gerne vil høre alternativ musik. Der er selvfølgelig ikke noget galt med pop, hiphop eller techno, men jo flere genrer der kan få succes, desto mere forskellige kulturer inden for musikken kan få lov at udvikle sig, da succes giver nye muligheder. Derfor var det et udsolgt Store Vega, der torsdag d. 5. december dannede ramme om en koncert, som jeg overværede sammen med en makker for at se to danske bands!

 

Foto: Vilstrup LiveArt

Det århusianske band MØL havde jobbet med at åbne showet i Vega. Det er ingen hemmelighed, at jeg ikke er verdens største black metal-fan, men som genren er blevet mere blandet gennem årene, har jeg også lært at nyde dele af den mere og mere. Tilbage i 2015 havde vi MØL med i The New Shit, og lad mig være ærlig: Jeg forstod ikke, hvad Aleg-One og Weiss så i dem. Sidenhen skiftede de forsanger og fik Kim Song Sternkopf med. Det var et skifte, der ramte lidt for mig, men ikke mere end det. Der skete dog noget på Copenhell 2023, hvor MØL spillede et fedt show, og det hele begyndte at give mening for mig. Da jeg så dem for en måned siden i Aalborg til LASHER FEST, var det sgu også fedt! Derfor var det for mig særligt spændende, at de ville spille hele “Jord”-albummet. For gamle fans gik det ind i historien, men for undertegnede var det en første chance efter at være kommet med på vognen.

Det hele startede dog lidt træls, da der ikke var hul igennem til Kims mikrofon, og lydniveauet generelt var lavt. Der kom dog hurtigt styr på det, så vi kunne høre vokalen, men selv om lydbilledet endte et sted, hvor niveauet passede nogenlunde mellem vokal og instrumenter, kunne man godt have ønsket sig lidt mere power. Heldigvis spillede bandet godt, og Kim viste sig igen som en dygtig frontmand – både rent teknisk med vokalen, men også som showmand, der på scenen udtrykker sig

Foto: Vilstrup LiveArt

meget teatralsk og skaber nærhed, når han hopper ud i publikum.

Bands har forskellige tilgange til at spille et helt album. Nogle gange vælger de at spille det i en anden rækkefølge, og andre gange mixer de andre sange ind imellem. Heldigvis valgte MØL den

tilgang, jeg foretrækker, nemlig at spille det fra start til slut, som det er på pladen. Det er ikke sagt, at rækkefølgen på pladen altid er den optimale år efter år, men det gør, at man faktisk får oplevelsen af at høre hele albummet fra start til slut, som det er tiltænkt. Så tak for det!

Det stod mig aldrig klart hvorfor MØL har valgt at spille “Jord” da albummet udkom i 2018 og dermed ikke har jubilæum og MØLs Shoegaze-blackmetal i forvejen er et stykke fra Siamese, så havde det nye materiale måske virkede mere oplagt? Det ændre dog ikke på at det store flertal af publikum der havde indfundet sig i salen virkede til at nyde koncerten, hvilket man naturligvis også nemmere kommer til når det bliver fremført af dygtige musikker, som de igen i dag beviste de er. Dermed fik vi en veludført rejse gennem bandet debut album, mens vi afventer bandet næste album, mon ikke vi får fornøjelsen af dette i 2025? Uanset hvad fik MØL sat et højt niveau for aftens show og efterlod publikum godt varmet op inden Siamese skulle indtage scenen

 

 

Siamese

Foto: Vilstrup LiveArt

Selv om MØL er et succesfuldt band, var det straks tydeligt, at det var hovednavnet, der nu indtog scenen. Fra bandets violinist/guitarist Christian Hjort som den første træder ind på scenen til forsanger Mirza Radonjica som sidste mand fuldender bandets entré, bliver publikum mødt med stor jubel!
Showet åbner med titelnummeret fra forrige plade, “Home” – et stærkt og tungt valg at starte koncerten med. Nummeret har vi ofte set bandet fremføre med gæster på scenen til at synge Drew Yorks del, men i aften var det kun bandet selv, der fremførte nummeret. Det samme gjaldt for resten af showet: ingen gæster, kun Siamese. Dette valg fungerede overraskende godt og holdt fokus på bandet uden distraktioner fra nye ansigter.

Showet fortsatte med sange som “Numb”, “Chemistry” og “B.A.N.A.N.A.S.”, og festen var for alvor i gang. Mirzas vokal havde fundet sin rette form, bandet spillede tight, og publikum var klar til at holde gang i en kæmpe fest resten af aftenen. Lyden sad lige i skabet, lysshowet var imponerende, og publikum virkede opsatte på at være med hele vejen igennem – det være sig i den nærmest konstante moshpit eller som et gigantisk kor på 1500 mennesker, der hjalp med at synge alle numre hjem!

En af de få pauser kom, da Mirza og guitarist Andreas Krüger tog turen gennem publikum for at fremføre “Rather Be Lonely” fra lydpulten i en afdæmpet udgave. Det var et rigtig fint afbræk i showet, der gav både band og publikum mulighed for at komme lidt ned i gear, inden energien røg op på 100 igen.

Med et nyt album ude i år, “Elements”, og aftenens show som det første i Danmark siden udgivelsen, kunne man på forhånd være bekymret for, hvor meget plads der ville være til de tidligere

Foto: Vilstrup LiveArt

albums. Heldigvis blev der med omkring 18 sange rigeligt plads til både nyt og gammelt. Udover “Home” fik vi også flere numre fra både “Super Human” og “Shameless”, hvilket var helt passende og ramte plet denne aften, der må ses som bandets største aften på dansk grund. Dette blev også fremhævet fra scenen. Selvom Siamese tidligere har spillet for flere mennesker på både Roskilde Festival og Copenhell, er der noget særligt ved selv at kunne sælge billetterne.

Siamese havde på forhånd opfordret til, at man skulle filme under This Is Not A Song. Om det lykkedes, ved jeg ikke – jeg må indrømme, at jeg ikke helt forstår konceptet med sangen. Men publikum virkede til at have det vildt under den, og det må vel være det vigtigste. Og netop dette kan man sige var en generel ting denne aften: Publikum havde det fedt, og det samme gjaldt bandet. Om det var Krüger, der ønskede sine forældre tillykke med bryllupsdagen, Mirza, der håbede, at hans mor nu tror på, at han har et rigtigt job og ikke sælger stoffer, eller Christian, Schultz Nommesen og Joakim Stilling, der i deres udtryk tydeligt nød at være på scenen – hele bandet virkede til at have lige så stor glæde ved aftenen som publikum. Det skabte en fantastisk stemning og en endnu bedre oplevelse for alle!

Showet blev afsluttet med Ocean Bed fra Super Human og rundet af med endnu en stor fællessang til denne storslåede festaften i Vega. Med beskeden tidligere i showet om, at de om et år spiller i Poolen, som har plads til 1000 mennesker mere end denne aften, er spørgsmålet blot: Bliver det igen udsolgt? Siamese beviste i hvert fald i aften, at de både har showet og sangene til at fylde rummet. Lad os håbe, at publikum også er klar til endnu en kæmpe fest i metallens navn!