Sidste gang jeg var på Forbrænding var der over 300 mennesker til hardcore, sidste gang jeg så SYL spillede de en af bedste show på årets Roskilde Festival, ligesom Omsorg kun har fået ros for deres show.

Så da turen gik mod Albertslund var det med stor forventninger til skulle have en  stærk musikalsk aften, forhåbentligt igen med et stort fremmøde!

Ved ankomsten til Forbrændingen var der en let kø udenfor. Selvom der ikke var 300 mennesker denne aften, var der et fint fremmøde. For en person som mig, der står foran at skulle bruge næste weekend på at høre musik i Aalborg, var det meget passende at starte med et stykke Aalborg “hjemme” her på vestegnen. Præcis klokken 21.00 indtager de tre medlemmer af Omsorg scenen.

Foto: Martin Horn Pedersen

Jeg er på ingen måde ekspert i Omsorgs bagkatalog, men mit indtryk er, at vi kom godt rundt i både Moments, Movements og Echoes. Lyden var klar, og bandet spillede fra starten virkelig godt. Selvom vi bevæger os i den følsomme ende af emo/screamo/post-hardcore-genren, ser medlemmerne af bandet ud til virkelig at nyde at spille for os. Særligt bassist Trọng kunne ofte ikke holde smilet tilbage, og man kunne som publikum mærke, at bandet virkelig ville det her.

Faktisk virkede det som om, bandet havde mere energi end publikum. Trommeslageren spillede med masser af kraft, og forsanger og guitarist Jan Fenger forsøgte at få publikum lidt ekstra op i gear, men det lykkedes ikke helt. Det var dog ikke et problem, for Omsorg leverede stadig en god præstation. Der blev skiftet mellem de følsomme passager og de øjeblikke, hvor musikken virkelig fik tæsk, især på trommerne. Så selvom Omsorg aldrig nåede det vilde show, som SYL efterfølgende leverede, var det på mange måder lige, hvad jeg ønskede fra aftenens første band. God musik, velspillet og med et band, der tydeligvis elsker at være på scenen.

Efter denne solide præstation fra Omsorg, som måske ikke helt havde fanget mig på plade, er jeg nu overbevist. Jeg håber snart at opleve dem live igen!

Efter en kort pause var det tid til aftenens hovednavn, SYL. Et band, jeg første gang stødte på som support for de norske Honningbarna i Pumpehuset. Dengang kendte jeg dem ikke, og det gjorde nok ikke mange andre heller, men det var tydeligt, at de allerede dengang havde en klar vision. Forsanger Benjamin Clemens har siden fortalt mig, at de kun få uger før koncerten ikke var booket, men at han nægtede at købe billet til et af sine yndlingsbands, fordi han var fast besluttet på, at SYL skulle have det supportjob – og det fik de!

Meget er sket siden den dag for 2½ år siden. De to udgivelser *Alt godt* og *Afmagt* har sammen med deres stærke liveshows for alvor placeret SYL på den danske musikscene. Som nævnt i min introduktion var deres show under FIRST DAYS på Roskilde Festival noget af det bedste, jeg oplevede, så kunne et show på Forbrændingen leve op til samme standard?

Det skulle vi finde ud af. Bandet åbnede med “Første Konsultation,” og straks brød gulvet ud i en pit. Publikum var klar! De var kommet for at give den gas sammen med SYL, og det skulle de få. Kort inde i showet fik bandet besøg på scenen af Andreas Bjulver fra CABAL, som med sine råb og intense energi tilføjede endnu mere kraft til et i forvejen energifyldt show.

Selvom SYL har meget på hjertet i deres tekster, er omkvædene lette at råbe med på, hvilket denne aften holdt stemningen i top. Uanset om man havde lyst til at gå all-in i pitten eller ej, var der masser af muligheder for at skråle med, og det gjorde, at publikum hele tiden følte sig som en del af showet, især når der blev råbt “igen, igen, igen”.

Foto: Martin Horn Pedersen

Vi lærte også undervejs, at setlisten ikke var sammensat af bandet, men af en fast gæst i det danske undergrundsmiljø, Anders. Hvis man kommer til hardcore- og metalshows, har man uden tvivl set ham før. Det var et sjovt og interessant valg, som gav koncerten en anderledes setliste end ellers. Det vigtigste var dog, at Anders havde valgt nogle gode sange, og SYL leverede igen det flow, som jeg roste dem så meget for på Roskilde. Selvom Benjamin Clemens mente, at han snakkede meget denne aften, bevarede koncerten et stærkt momentum, hvor pauserne kun fungerede som åndehuller for både publikum og band, inden tempoet igen blev skruet op til 120 km/t.

Under showet fik SYL også besøg på scenen af Victor Kaas fra EYES og LLNN, som løftede “Huldre” til nye højder og anførte en fælles råbefest med publikum. Aftenen blev sluttet af med “Kort Stå,” der mindede os om, at SYL ikke kun er et band, der underholder, men også et band med noget på hjerte. Slutningen, hvor der blev sunget “Frit land fra flod til kyst,” sendte en stærk besked om verdens nuværende konflikter.

Alt i alt var det en stærk musikalsk aften, hvor vi bevægede os rundt i hardcore, emo og screamo. Det vigtigste var dog, at både SYL og Omsorg leverede en solid oplevelse. Jeg håber, at begge bands vil fortsætte med at forme scenen i mange år fremover, bidrage med god musik og skabe en sikker og inkluderende scene for alle.

Men for at besvare mit eget spørgsmål: Blev det lige så godt som Roskilde? Nej, men SYL beviste, at de kan levere et kvalitetskoncert uanset rammerne, og Omsorg lærte mig, at jeg fortryder ikke at have set dem på Roskilde – men jeg håber snart at se begge bands igen!