Aalborg – Nordens Paris, en overgang min hjemby, men også en by, jeg ikke havde besøgt i fem år. Men så kom Lasher Fest ind på min radar. Igen i år havde de et spændende program over to dage. Da jeg skulle skrive min top 5-artikel omkring hvilke shows, jeg fandt mest spændende dette efterår, gik Lasher fra at være et event, jeg ville anbefale, til at være et, jeg måtte tage fri fra arbejde for og rejse tilbage til 9000 for en weekend!
SH35: Den nye venue i Aalborg
Før vi kommer til musikken, så lad os kigge på alt omkring festivalen. Stedet hed SH35 og er kommet til, efter jeg forlod Aalborg. På forhånd var jeg ret skeptisk, da jeg kunne læse, det var et streetfood-marked, så jeg var ret bekymret for, hvordan lyden ville blive, da Lasher har et lineup, hvor god lyd er helt afgørende for, at mange af bandsene kan lykkes, da musikken, der primært er booket, er så teknisk.
Heldigvis blev den frygt gjort helt til skamme, og jeg så ikke ét eneste show med dårlig lyd! Naturligvis kunne man her og der ønske sig lidt mere af det ene og mindre af det andet, men det er jo bandets/lydmandens valg og ikke et lydproblem.
Det, man kunne forvente var positivt ved et streetfood-sted, var der heldigvis også. Frem til kl. 22.00 var der et stort madudvalg. Ja, det var ikke byens billigste, men sådan er det med streetfood – heldigvis var der masser at vælge mellem, og de ting, jeg smagte, var gode.
Baren bød også på alt fra klassiske fadøl til specialøl, drinks, vand og ja – billige jægerbombs. Så på den måde også meget tilfredsstillende, ligesom der var masser af siddepladser mellem shows og endda lidt i den store sal. Det er rart, når man skal høre musik i så mange timer!
Skal man finde noget negativt, så var det nok, at den lille scene var et meget lille rum, der blev ret presset et par gange, men det var et meget lille punkt, så stor ros til venue, som jeg meget gerne kommer tilbage til.
Musikken på Lasher Fest om fredagen
Foto: Martin Horn Pedersen
Men lad os komme til musikken. Det første band, undertegnede så, var Foreshadower – et band, vi havde med i New Shit her på Blastbeast tilbage i 2020-udgaven (til showcase i Pumpehuset i 2021), og som dengang spiller bandet stadig en meget langsom og tung omgang post-metal/doom i instrumental form. Her fik vi første eksempel på den gode lyd på SH35’s hovedscene. Bandet spillede tæt og tungt, mens vi stille og roligt mærkede, hvordan vi var på vej mod dommedag. For undertegnede var det den helt rigtige start på festivalen, da musikken satte en stemning, der passede helt perfekt til Lasher og bekræftede, at jeg havde gjort det rigtige ved at tage af sted. Dygtige musikere i et tungt lydbillede var præcis, hvad jeg fik!
Næste band var på den lille scene, hvor det århusianske post-punk-band Hudsult stod klar. De fik en lidt rodet start på showet, da bandet var klar,
Foto: Martin Horn Pedersen
men lydmanden var væk, og da lydmanden kom, havde guitaristen kabelproblemer. Om det var grunden til, at bandet ikke helt var der de første par sange, er svært at sige. Det hele ændrede sig dog, da bassisten fortalte, at den næste sang handlede om: ”This is a song about a white trash guy from Herning I fell in love with.”
Det virkede, som om publikum havde det sjovt med kommentaren, og det løsner bandet op. Derfra begyndte det hele at fungere bedre på scenen og ud over scenekanten (hvis man kan sige det om et floor show), og derfor endte vi med et fint show fra et spændende ungt band, der bare skal ud og spille en masse shows!
Næste show på programmet var The Body + DIS FIG. Det er ikke musik, jeg lytter til derhjemme, men noget, jeg havde en fornemmelse af det kunne virke live, hvilket jeg også havde hørt efter showet i København. Hvis jeg følte, at Foreshadower spillede os på vej mod dommedag, så var vi der nu.
Foto: Martin Horn Pedersen
Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal beskrive musikken, men et bud kunne være et møde mellem de mørkeste dele af den elektroniske scene og tunge, hårdtslående trommer, der bliver spillet helt fantastisk, i hvad der føles, som om de hele tiden kører i en cirkel. Selvom man kan genkende mønsteret, ændrer cirklen sig konstant, og ind imellem rammer mødet en mur af ødelæggelse, når klagesang skriges ud i lokalet, underbygget af et lydbillede, der giver en lyst til at trampe hul i gulvet! Det er den koncert i lang tid, der har kunne blæse mig mest bagud af lyd og overraskelse. Nok går jeg til masser af core shows med energi, hvor man fysisk bliver flyttet, men her var det lyden og sammenspillet i det. Wow, wow, wow – det var så stærk en oplevelse.
Derfor stod den også på en pause til undertegnede efter showet, hvor jeg skulle fordøje, hvad jeg netop havde oplevet – så en slapper i streetfooden med lidt mad og drikke.
Det er oplevelser som denne, der gør, at jeg stadig elsker musik ligeså meget, som da jeg startede som den jyske del af Blastbeast. Musik kan noget helt særligt.
Næste show, jeg havde på programmet, var REZN, et amerikansk band, som desværre kun endte med at spille ét nummer. Så sprang relæet, og det tog desværre en del tid at fikse, så vi fik ikke mere fra bandet. Derefter blev tiden udnyttet til at tale med en masse af de gode mennesker i Aalborg – både fra den lokale scene og folk, der var taget til
Foto: Martin Horn Pedersen
Aalborg for at spille eller også var tiltrukket af lineuppet. Suffocate For Fuck Skate blev derfor kun kort set.
Heldigvis kom der styr på strømmen, og med let forsinkelse kunne dagens hovednavn, Russian Circles, gå på hovedscenen kl. 00.15. Der blev fra første tone klasket igennem, og bandet leverede
præcis, hvad jeg forventede. Der var tæsk på, det var tungt, det rusker i kroppen, og man overvejer, om man skulle have haft langt hår, så man kan headbange. Og nej, Russian Circles spiller ikke heavy metal, men deres post-metal er groovy, og det er svært ikke at bevæge kroppen til musikken, selv om den er ved at være godt brugt herud på aftenen. Efter 30 minutter af den velspillede koncert vælger undertegnede dog at lytte til kroppen med tanke på, at der også er en dag i morgen!
Så turen tilbage til hotellet går med et smil og tanken om den positive overraskelse over venue, de gode koncerter, der blev set, og så må jeg håbe, REZN kommer forbi en anden gang, så jeg kan fange dem!