Endnu en sommer er over os. Endnu et år med de store festivaler som Copenhell, Wacken og Roskilde Festival.

Og hvor det virker som en no brainer for stort set alle vores læsere, at vi naturligvis er tilstede på hård rock/metal festivaller som Copenhell og Wacken, så får vi hvert år stillet spørgsmålstegn til vores deltagelse i at dække en festival som Roskilde, som – citat – samler unge mennesker til Breezer-druk i en uge, med amerikansk TikTok “ryste-røv-musik” på hovedscenerne. Vi hører hele tiden at Roskilde er ikke længere en festival der gider metal og rock. I øvrigt bakket op af mainstream medierne, der har så pokkers travlt med at erklære rocken død på Roskilde. Hør her Det er bizart og simpelthen faktuelt forkert. Og rimer mest af alt på arrogance og uvidenhed. Roskilde anno 2024 viser nemlig lige præcis det modsatte.

Men det her blogindlæg vil jeg én gang for alle slå fast at vi dækker Roskilde Festival fordi det 100 % giver mening for os som metalmedie. Og hvorfor det lige præcis er Roskilde Festivalen vi hvert eneste år sværger til som seriøse musikformidlere for rock, metal og hård musik generelt!

Facts: Roskilde består i dag af i alt 8 scener fordelt overalt på pladsen. Dvs den består altså af mere end de to hovedscener – Orange Scene og Arena . Dvs fordelt på de 8 dage hvor musikken spiller findes der ret mange alternativer til at se musik på andre end de scener hvor hovednavnene spiller. Så langt så godt.

På Roskilde bookes der langt over 150 navne. Af alle disse navne finder vi guld hvert eneste år. Og det leder mig frem til hvad vi så rent faktisk elsker ved Roskilde Festivalen, såvel som vi elsker andre nichéprægede festivaler med fokus på NY musik. Det kunne være Roadburn, Midgardsblot eller Inferno.

På Roskilde har vi nemlig mulighed for at formidle rock og metal, som vi aldrig før har set eller som vi, for bare et halvt år siden, ikke vidste vi ville se. For os, som formidlere, er det langt, langt mere interessant at observere og formidle end at anmelde en Amon Amarth, Accept eller Hatebreed koncert for 100.000 gang. For helt ærligt hvor spændende er det?  Derimod får alle noget ud af at se hvad det næste nye spændende act bliver fremover! Det holder hjulene i gang!

Dét er Roskilde’s fokus på rock og metal i disse år! Ligesom det i øvrigt har været alle år. Forskellen er bare at rocken og metallen dengang hvor Slayer og Rage Against The Machine stod i toppen af en Roskilde plakat, dér i midt 90erne havde et hyppigere take i radioen og i de generelle mainstream medier. I disse år er den nyere metal og rock blevet undergrund igen, med nye strømninger og karaktertræk. Det er spændende og sejt og for os planter den egentlig metallen hvor den burde være: i undergrunden. Det er den på Roskilde og – surprise – dermed er navnene også mindre på plakaten! Men rocken og metallen lever i bedste velgående derude i Roskilde! Der er spandevis af navne til “os”.

For ved I hvad…

Fuck hovedscenen! Medmindre vi rent faktisk får noget som virkelig sparker røv, som Foo Fighters i år eller Blur og Queens Of The Stone Age gjorde sidste år. Ingen gider alligevel at se gamle has been travere som Red Hot Chili Peppers eller The Strokes famle i blinde på Orange fremover. Når fællesskabet i rocken virkelig vinder på Orange Scene er det fantastisk og det skal festivalen stadig huske at værne om, når mulighederne byder sig. Men det skal ikke være på de faldende navnes bekostning. Hovednavne eller ej…

Vi tager på Roskilde alligevel…

Så når vi skriver at Roskilde Festival 2024 har været et fantastisk år for os – rent musikalsk – er det simpelthen fordi vi ELSKER ny musik og finder ny (skæv) hård musik spændende at opleve. Og det får vi på Roskilde! Alene bare i år kunne vi blive blæst bagover af navne som Violent Magic Orchestra, Lovebites, The Armed, Julie Christmas, Gel, Otoboke Beaver, Ragna, Decorticate, Taqbir, Better Lovers, The Hirs Collective, Tallah og en masse andre nyere acts som jeg sikkert har glemt fra årets program. Dét side om side med navne som Kvelertak, Frank Carter, While She Sleeps og Heilung, der ligeledes også har spillet på Roskilde i deres helt tidlige år, men som alle nu har hhv. sub- og headliner status på festivalen.

Læg dertil at Roskilde Festivalen har et af de bedste lydanlæg derude og at stort set alle relevante koncerter for os er i tørvejr under en teltdug i læ for vind og regn. Endnu et kæmpe plus for vores evige deltagelse på Roskilde.

Endelig vil jeg bare minde om, at det her er skrevet af én som har rejst rundt på nogle af de største metalfestivaler i verden. Copenhell, Wacken, 70.000 tons, Maryland Death Fest, Summer Breeze, Hellfest – jeg har været på dem alle. Og hvert år glæder jeg mig mest til Roskilde! Hvorfor? Fordi det er her jeg ikke ser noget af alt det, som jeg aldrig ser på alle de andre festivaler!

At vi har en festival som dette i Danmark skal vi fandme værne om! Det er vigtigere end de fleste lige går og tror!
Rocken har aldrig været død på Roskilde! Og det vil den aldrig være så længe folk er nysgerrige og Roskilde ditto også er nysgerrige på det næste nye indenfor hård musik! Så længe de er det vil vi altid bakke op!

Søren Weiss.