Så fik vi den dér samlende fest!
Lad mig med det samme skynde mig at sige: For mig handler en Roskilde Festival ikke om hvor mange koncerter jeg kan nå at se på Orange Scene. For mig handler en Roskilde Festival om at opleve en masse nye og spændende artister, kombineret med det helt store stadion sus. Hvis jeg derimod mister ét af disse elementer , så mister jeg også det Roskilde Festival handler om – i hvert fald for mig. En Roskilde uden det store samlende øjeblik eller en Roskilde uden at kunne gå på opdagelse i ny spændende musik er en dårlig og uforløst Roskilde.
Med Blur og Queens of the Stone Age sidste år fik jeg det samlende store Roskilde øjeblik. I år fik vi Foo Fighters!
Og efter dage på de mindre scener var det i dén grad en tiltrængt forløsning endelig at komme forbi Orange til den dér megakoncert, som altså er et must år efter år! Min livsbenzin til at gå i kødet på de nye acts.
Jeg vil ikke sige det store om de fleste nyere artister der har betrådt Orange i år. Hvis man er nysgerrig på det kan man jo f.eks blot gå ind på mainstream medier som Soundvenue og Gaffa og læse om Sexyy Red, Ice Spice m.fl eskapader på hovedscenen i år. Jeg kan dog blot konstatere – uden overhovedet at have nærmet mig shows med førnævnte navne – at Foo Fighters i år må være dét mest selvskrevne navn til Orange i år – indenfor alle stilarter.
Og Dave Grohl og co. skuffede bestemt ikke!
For her var vi så. Foran Orange Scene. Teens, unge, ældre, det grå guld. Foo Fighters samlede os alle i den der orange rus de kalder Orange Feeling. Ét af de der øjeblikke som vi altid vil huske.
Lige fra start da Amerikanerne præcis kl 21.00 kickstartede løjerne med “All My life” og til 2 timer og et kvarter senere, da de lukkede og slukkede braget med “Everlong” . En stadion koncert værdig. En rockkoncert værdig. En Orange Scene koncert værdig.
Dave Grohl havde os alle i sin hule hånd og med ham som turguide ind til selve kernen af rockens vidunderlige Verden var vi på sikker grund med hits som “Times Like These” , “Best Of You” , “Learn To Fly” og en smuk udgave af “My Hero”. Nærværende og rørt. Imponerende til en koncert med 50.000 mennesker samlet. Få kan det. Foo Fighters kan det. Energi, nerve og nærvær.
Grohl’s stemme knækkede under hyldsten til tidligere trommeslager Taylor Hawkins i “Aurora” , hvor lys fra publikums mobiler samlede sig i menneskehavet under den smukke aftenhimmel. For første gang uden én eneste sky på himlen. Smukt. Ét af de der øjeblikke. Jeg er sikker på frontmanden ikke var den eneste i crowden der var tydligt berørt her.
Det er tredje gang Foo Fighters spiller Roskilde. De foregående 2 gange har været fantastiske. Tredje gang bliver ét af de der øjeblikke man altid vil huske. På samme måde som man f.eks husker Metallica i 2003 .
Kongerne af Orange Scene 2024! Den perfekte samlende Roskilde koncert. Må festivalen aldrig glemme vigtigheden af disse koncerter!