Efter en god og hyggelig første dag på årets Copenhell var det nu tid til dagen, vi alle (udover vores egne Weiss) havde set frem til – nemlig LIMP BIZKIT-DAG! JA TAK! Inden der skulle festes til Limp Bizkit, var der dog masser af andet godt på programmet!
Foto: Martin Horn Pedersen
For undertegnede startede dagen kl. 13.30 på Helviti-scenen, som Thy Art Is Murder havde fået opgaven at åbne for med masser af breakdowns! Det var for undertegnede første gang, jeg skulle se bandet siden de smed Chris “CJ” McMahon ud af bandet og erstattede ham med Tyler Miller fra Aversions Crown. Fremmødet i solen ved den største scene var ikke voldsomt, men fint for en af dagens første koncerter. Tyler gjorde et fint job, publikum var meget på og klar til at mosh og starte dagen med fest. For undertegnede gik det hele dog lidt for meget i tomgang. De første 20 minutter var ligeså gode som de sidste 40, men de blev meget ensformige, og bandet havde ikke rigtigt energien til at løfte det op og give den ekstra energi. Selvom publikum til sange som “Death Squad Anthem” og “Blood Throne” forsøgte at lave pitten om til en løbebane efter at have trænet deres tacklinger i en Wall of Death, så var publikum bestemt morgenfriske og tog alt ind! Så vi siger tak for breakdowns og en okay start i solen og dejlig morgengymnastik til de mest friske i pitten!
Herefter stod den på hygge med vennerne, en lille tur rundt på festivalpladsen og nyde dagen, inden turen gik mod Hades og Biohazard! Det er altid
Foto: Robin L Nilzon
spændende at se, hvordan Biohazard klarer sig. Man siger nogle gange, at rutine ikke fornægter sig i sport, men nogle gange er spillere for gamle, og det så vi særligt på sidste års program. Lad mig bare allerede nu afsløre, at her betød rutine et band, der ved, hvordan de skal levere og stadig er på toppen! Det hele blev sparket i gang med “Shades of Grey”, og så stod den på dejlig crossover-hardcore resten af vejen. Evan Seinfeld er undervejs en hyggelig mand, en gut man gerne vil hænge ud med, og det er svært at være uenig i hans budskaber fra scenen. Man tror på, at han ønsker at være her og ønsker, at verden skal være et bedre sted. Når nu det hele er pakket ind i velspillet god musik, så er livet sgu godt. På mange måder er Biohazard den mest positive overraskelse for mig på årets festival; jeg forventede ærligt ikke meget, men fik et band i topform, der var i kontakt med publikum, deltog i pitten, hev folk på scenen og uden at det kostede på musikken! Fuck, det var rart at se!
Foto: Jannie Ravn Madsen
Derefter gik turen mod Gehenna og et show med de unge mennesker i ZULU. I 2022 spillede de på Roskilde Festival en virkelig fed, meget kort koncert, siden da er der kommet et helt album, og bandet har været på en del tour, så jeg gik ind med meget store forventninger. Bandet leverede da også hårdtslående hardcore, når de faktisk spillede. Men det gjorde de dog ikke meget af de 40 minutter, showet varede. De talte med publikum, blev distraheret af et flag meget længe, holdt mange pauser. De unge mennesker virkede ikke til at have det naturligt på scenen udover når musikken spillede. Så fra den største positive overraskelse var ZULU det modsatte, den største skuffelse for mig. Om de havde fået besked på at spille 40 minutter og kun havde musik til 25, skal jeg ikke kunne sige, men et sæt med 25 minutters musik og 5 minutters snak havde været fedt. Nu blev det bare akavet meget af tiden. Øv!
Nå, skuffelsen skulle ud af kroppen, gutterne blev samlet, der blev købt et par kolde, og så gik turen mod Helviti og LIMP BIZKIT – der kommer en
Foto: Robin L Nilzon
større omgang om Limp Bizkit fra Aleg-One i en anden artikel, men FUCK DET VAR FEDT! Bandet var på, publikum var 200% på, og der blev festet og sunget igennem til alle de største bangers, som vi alle havde drømt om! Noget helt andet end da jeg så bandet på Rock Im Park sidste år, hvor de virkede trætte i solen, og mest af alt manglede jeg de rigtige til at nyde det med!
Mens mange gik direkte mod udgangen efter at Limp Bizkit havde væltet festivalen, så gik undertegnede og Aleg-One mod SANGUISUGABOGG på Gehenna-scenen for at fange en brutal omgang dødsmetal. For undertegnede gik turen dog hjem efter et par numre, de var dog gode og voldsomme! Dog gik det op for kroppen, at den var mere end træt efter at have givet den fuld gas. Så med SANGUISUGABOGG som soundtrack gik turen hjem efter denne fantastiske Limp Bizkit-dag!