Det er ikke ofte, jeg deltager i en koncert, hvor dørene åbner kl. 22.00, og koncerten er planlagt til at begynde kl. 23.00. Men sådan var det denne lørdag på Ideal Bar. Forklaringen kan findes i, at SYL, Tvivler og Writhe spillede på den lille Vega, og det var muligt at købe billetter til begge arrangementer!

Jeg havde store forventninger og spænding, da jeg gjorde mig klar til at tage til Ideal Bar. John Cxnnor har ikke spillet mange koncerter, men de koncerter, de har givet, har været noget helt særligt. Fra deres show på Roskilde Festival, hvor de havde en masse gæsteoptrædener, til deres to særlige shows på Roadburn (som jeg desværre ikke fik set), og deres opvarmningsoptræden for Cabal.

Hvor Roskilde Festival-showet var en blanding af hardcore, techno, lydeffekter og undergangsstemning, var opvarmningskoncerten for Cabal mere hardcore, da Victor Kaas (EYES, LLNN, TELOS) stod for al vokal. Så hvad skulle vi forvente i aften? Koncerten blev annonceret som en HIRAKI-koncert, så ud fra tidligere numre kunne vi måske forvente noget inden for techno-genren i stedet for metal?

Ideal Bar har fået nyt lydanlæg, og derfor blev koncerten afviklet med en immersiv lydoplevelse. Jeg vil ikke forsøge at forklare, hvad det nøjagtigt betyder, men jeg kan afsløre, at lyden var

Foto: Peter Troest

fantastisk!

Ketil og Rasmus Sejersen indtog scenen, og musikken begyndte at fylde lokalet, mens der langsomt opbyggedes en spænding, der signalerede, at noget stort var på vej. Musikken kunne mærkes i kroppen, og da de tre medlemmer af HIRAKI trådte frem på scenen med hver deres mikrofon, blev det virkelig vildt!

Tim Frederiksen, Jon Gotlev og Tue Schmidt Rasmussen indtog scenen med hver deres mikrofoner, men hvad der var mindst lige så vigtigt, var den energi, de tilførte musikken og publikum. Det, der skete denne aften, var en samlet oplevelse. Musikken førte os på en vanvittig rejse, hvor techno (undskyld, elektronikfans, hvis genren er forkert) sendte os konstant skiftevis ud i rave og ud på en åndelig rejse til en anden dimension. Men hver gang vi begyndte at glemme, hvor vi var, blev vi trukket tilbage til virkeligheden og det møgbeskidte lydbillede, der mindede os om, at vi ikke kun var kommet for at danse, men også for at slås!

Foto: Peter Troest

Hvis pit’en ikke allerede var ved at rive Ideal Bar fra hinanden, fik den en ekstra dimension, da Benjamin Clemens og Thomas Burø, sangerne fra SYL og Tvivler, trådte op på scenen til en særlig udgave af SYL-nummeret “PLIGT,” der tog et allerede kraftfuldt nummer og løftede det til nye højder. Dette indslag viste, at selvom vi var til en elektronisk koncert, hvor der både blev ravet og slået fra sig, forblev det stadig et hardcore-show i ånd og stil. Det var fantastisk at se genrer mødes på denne måde og skabe en unik koncertoplevelse.

Efter min oplevelse på Roskilde Festival ønskede jeg mere af den fest, HIRAKI skabte der. Efter showet med Victor Kaas blev jeg i tvivl, da det også var utroligt fedt. Men i aften fik jeg og de 200

Foto: Peter Troest

andre mennesker, der var til stede på Ideal Bar, muligheden for at opleve den fulde kraft af mødet mellem John Cxnnors mørke apokalypse-soundtrack og HIRAKIs energi, showmanship og kraftfulde vokaler. Det resulterede i den perfekte fest, hvor jeg blev mindet om, at alt en dag vil gå under, men det betyder ikke noget, for lige nu har vi det fantastisk! Desværre kan jeg ikke bare se dem igen om et par måneder, men der var ingen andre steder, jeg hellere ville have været denne lørdag aften, hvor John Cxnnor tog os med på en fantastisk vild rejse mod afslutningen!