For blot anden gang i deres karrierer havde det amerikanske hardcore band Counterparts fundet vej til Danmark, igen som sidste lille Vega i København. Med sig havde de albummet ”A Eulogy for Those Still Here”, der blot var udgivet 14 dage før.
Inden det blev tid til Couterparts, så stod den på support. Første navn på programmet var svenske hardcore band Thrown. Bandet så lyset i 2021 og har siden stille og roligt sendt hårdt slående single ud, der rammer dig lige i ansigtet. Det samme kan man sige om aftens show. Ikke så meget pis, men direkte på og lige i ansigtet på folk med stærk hardcore med masser af fart og tæsk. Der blev sat gang i publikum, og de der blev stagedive et par gange, når scenen blev indtaget. Bandet havde ikke den store scene kontakt, men med et set på 20 minutter så talte musik også fint for dem. Rigtig god start på aftenen og en måde at gøre publikum klar til Counterparts
Næste navn på scenen var det australsk deathcore band Justice For The Damned. Det var 3. gang, at jeg skulle se dem og alle gange har været i lille Vega. De første to
gane har desværre ikke været imponerede, men måske denne lørdag aften skulle være den, der ændrede det billede? De startede tungt og brutalt, men ikke særligt spændende – det hele ændrede sig dog kort inde i koncerten, da en publikummer vælger stavedrive, men resten af publikum er åbenbart ikke klar til at gribe ham, hvilket betyder et stop i koncerten og en brækket albue, virkelig trist og der skal lyde en god bedring til ham her fra. Det betød også, at selv om Justice For The Damned virkede til at gøre et fint forsøg på at få publikum med igen var mit fokus tabt, da manden der var kommet til skade, trods alt er en jeg ved hvem er og mange af de mennesker omkring mig til showet er venner med.
Efter en pause og en drink så blev det tid til det vi var kommet for, nemlig Counterparts! Bandet indtager scenen og åbnede med ”Whispers of Your Death” fra den før nævnte udgivelse A Eulogy for Those Still Here. Frontman Brendan Murphy taler om, hvor vigtigt det er, at vi passer på hinanden, så der ikke sker flere ulykker, mens vi forsætter med en stærk omgang hardcore, der både er hård og følsom på samme tid. Murphy er glad for at tale mellem numrene. Der bliver talt om, hvor glad han er for at vi er der, at touren kunne lykkedes på trods af ændringerne og at han håber folk vil høre albummet, uanset om de køber, streamer eller stjæler det. Det alt i mellem vi får et lækkert mix af føler og slåskamp. Det kan føles, som at være i et mærkeligt limbo at stå og føle musikken, for at kigge til siden et øjeblik efter hvor en pit er i gang hvor arme og ben svinger til højre og venstre og vi flere gange ser der forsat bliver stagedivet (heldigvis ser jeg ikke flere skader).
Det passer rigtigt fint til musikken, der understøtter netop det mix af følelser og højt tempo og breakdowns. Der med også sagt, at jeg håber, at der går langt mindre end 7 år i mellem deres show i Danmark igen, da de beviste, at de var et godt live band og har sangene til at bære et headliner show! Alt har dog en ende, også denne fix af slåskamp og følelser, og dermed slutter en aften der startede med god hardcore og sluttede med god hardcore selv om de var i ret forskellige ender af genren. Så alt i alt en rigtig fin aften i et halv fyldt lille Vega.