Lørdag var det på den igen og afsted mod Amager. Første band på programmet for undertegnet denne aften, var det tidligere New Shit band Throwe.
Foto: Jannie Ravn Madsen
De stod overfor den svære opgave at sparke et halvtomt Beta i gang, og de kæmper det bedste de havde lært for at få gang i folk og pitten. Det er dog primært forsanger Kim, der selv må ud i publikum og sætte gang i pitten, mens bandet tæsker løs med deres metalliske backend hardcore, og det er fedt. For det er voldsom energi, både fra bandet og fra musikken. Samtidig bliver Beta mere og mere fyldt, som energien vi møder fortjener. Man står dog tilbage efter showet med en følelse af, at de kunne have spillet den samme sang om og om igen, den sang er god, men det bliver meget det samme. Jeg ser dog gerne Throwe igen, da showet har energi og kræfter nok til at det er det værd, men jeg løb ikke hjem og satte pladen på.
Foto: Jannie Ravn Madsen
Derefter stod den på et kort besøg til Forever Still og en tur rundt på pladsen til lidt mad og drikke, inden turen gik tilbage mod Beta, hvor den stod på jyske Kill Trip. På forhånd var mit kendskab til bandetmeget begrænset. Jeg vidste at et af medlemmerne tidligere har spillet i 9000 John Doe, men så stoppede det også der. Fire gutter indtager scenen, med god jysk charme og en omgang beskidt sludge, er det der møder en. Der er godt med fart på og stærke breakdown, mens det hele lyder dejligt beskidt.
De 4 voksne mænd virker til at hygge sig på scenen, og det samme gør publikum. Kill Trip har ikke opfundet noget nyt til musikken, men de leverer den godt, de ser ud til at nyde at stå på scenen og have et samspil med publikum – så er man sgu godt underholdt i de 40minutters tid showet stod på!
Foto: Jannie Ravn Madsen
Efter den beskidte omgang på Beta gik turen mod Amager Bio igen, hvor nogle andre jyder stod klar, nemlig Mercenary fra det nordjyske, dermed også sagt nu var der melodød med prog noter på programmet!
Kongen af Nordjylland var aftens hovednavn på Copenhagen Metal Fest, og det står da også hurtigt klart, at de gamle drenge stadig kan spille og gør det godt. Problemet er mere, at der ikke rigtigt sker mere. Musikken er der, publikum ser også ud til nyde det, for de fleste ret rolig dog. For et band med så mange år på bagen kunne man godt have ønsket sig et show, der kom langt mere udover scenekanten og viste os alle hvorfor de var det store navn denne lørdag. Fan har helt sikkert fået den musik de elsker, og de fik en del nye sange, så med lidt mere ild under bandet der ville sende dem udover scenen, så kunne det være blevet en langt mere helstøbt koncert oplevelse.
Så gik turen mod børnehaven igen da der nu var ballade i luften direkte ude fra Fredericia, nemlig hardcore bandet Lifesick. Lifesick har været på en lang succes tur
Foto: Jannie Ravn Madsen
de seneste par år, nok med højdepunktet, at spille på årets Copenhell foran et stort publikum. Det samme kunne man ikke sige om festivalens mindst scene. Bevares, der var da ok med mennesker, men pt er Lifesick et af danske hardcore/metal bedste navne, så alle skulle have været her! Der er da også pit action fra starten mens der fra scenen spilles hardcore af den hårde metalliske art, og det virker! Publikum er på, bandet er på og det hele stikker af i energi udladning! At bandet denne aften får hjælp af Christian Hammer (Cabal/ROT AWAY)
giver utroligt nok blot showet mere energi og kræft. Her må man dog ikke tage fejl og tro at Lifesick bare er energi fordi de har sangene til at understøtte det, og det beviste de igen denne aften under lederskab af frontman Simon, der stiller krav til publikum, som de gerne opfylder og på den måde sikre, at vi alle får brændt vores kræfter af i et mix af pit, Headbanging og råben med! Da for undertegnet festivalens bedste show er slut, er det med et smil på.
Efter en tur ud i den friske luft, var planen at gå mod Amager Bio og se The Arcane Order, men efter et enkelt nummer må denne rapporter indse, at tiden er inde til at finde mod sengen. Lifesick har simpelthen hevet den sidste energi ud af mig. Dermed slutter Copenhagen Metal Fest på toppen. En festival der fik vist bredt frem af hvad dansk metal pt har at byde på. Man kunne måske godt have ønsket sig noget mere unikt, de store navne har spillet ofte og var mere en god gentagelse end noget man kun fik her.
Med det sagt ser vi allerede nu frem mod hvad festivalen næste år har af gode danske navne til os.