Roskilde Festivalens musikgruppe holder naturligvis hårdnakket fast i, at rockmusikken lever og er velrepræsenteret på årets Roskilde Festival. Og hvis man går efter det skæve, det skøre og det kantede i undergrunden, ja så ER guitarmusikken bestemt repræsenteret på de mindre scener.
Går man derimod efter det helt store fællesskabsbrøl. Det store, samlende brotherhood i rock/metal-musikken på årets festival, så skal man altså lede længe i årets program. Faktisk vil jeg stædigt holde fast i, at den ikke var tilstede i år. Lige meget hvad andre “kyndige” så ellers siger og hvor fantastisk Jerry Cantrell så ellers var.
Med Faith No More og Deftones, der begge skulle spille i 2020 og 2021 og som begge blevet taget af 2022-programmet (i øvrigt til gigantisk skuffelse) var savnet på de helt store samlende rockoplevelser store i årets program. Derfor er det åbenlyst at Biffy Clyro, som en sidste øjebliks booking, var booket ind til, at skulle dække netop denne plads ind. I øvrigt på den samme tid og scene, som Deftones skulle have spillet, inden de aflyste.
Biffy Clyro er dog ikke voldsomt store i Danmark. Slet ikke i samme grad som i f.eks England, hvor de netop har headlinet Download Festivalen – side om side med Kiss og Iron Maiden.
På Roskilde skulle de spille Arena op kl 00.00 den første aften.
Et svært tidspunkt for et “samlende” stort rockband, som ikke for alvor er store i Danmark. Men til min glæde formåede bandet faktisk at samle en godkendt skare under det gigantiske Arena-telt.
En skare der var klar på Biffy Clyro’s kæmpemæssige stadion omkvæd og solide riffs. Og det var sådan set det vi fik. Hverken mere eller mindre. Skotterne, med storsvedende Simon Neil i front, havde primært fokus på deres nyeste udgivelser. 2020-udgivelsen “A Celebration of Endings” og 2021’s “The Myth of the Happily Ever After” og med et set bestående af i alt 19 numre, blev der dog også tid til et par af de klassiske fra bagkataloget. Men det var fokus på de nye sange, der lagde fundamentet i denne koncert. Risky business på en festival, hvor mange i høj grad er kommet for at synge og feste med. Men med tyngden på de nye sange fik bandet godt fat under publikum.
Biffy Clyro leverede den tungere melodiske rock på årets Roskilde Festival. De gjorde det fornemt og hvad der kunne forventes af dem. Men så heller ikke mere end det. Med de afsluttende “Cop Syrup” og syng-med-baskeren “Many of Horror” fik Biffy Clyro sendt rock-folket ud i nattemørket, med en godkendt rockkoncert, der bestemt ikke var dårlig, men som heller aldrig helt peakede.
