Der var dømt US/UK hard rock for fulde gardiner, da Black Star Riders kom forbi Gimle i Roskilde i starten af deres Another State of Grace Tour.

 

Diamond Head på Gimle. Foto: Weiss

Inden vi kom så langt, var det dog op til det legendariske NWOBHM orkester Diamond Head at sørge for opvarmningen. En opvarmning der dog blev meget, meget kort thi Diamond Head slet ikke var ankommet til spillestedet, da de rent faktisk skulle gå på scenen.

Bandet var blevet forsinket i flere timer grundet et uheld på Storebæltsbroen. Og bedst som man troede alt håb for en Diamond Head koncert var ude dukkede bandet pludseligt op og bogstaveligtalt kastede deres grej op på scenen. 20 min efter deres annoncerede show-time og gik i kast med 4 sange, herunder den klassiske banger “Am I Evil”.

Seriøst. Respekt for rent faktisk at gennemføre  på trods af dette kaotiske output. Det vidner i høj grad om at man rent faktisk VIL det her for sine fans.

Med Rasmus Bom Andersen har bandets klassiske guitarist Brian Tatler fundet den perfekte sanger til Diamond Head. Danskeren har en stærk vokal, der gør sig utrolig godt i Diamond Heads klassiske metal og selvom Diamond Head ikke fik vist hele sit potentiale fik de i hvert fald, med “Am I Evil”, godt gang i folket på Gimle.

Selv på en kedelig regnvejsfuld onsdag havde ganske mange fundet vej til Gimle denne aften. Langt størstedelen var store bredskuldrede mænd i deres bedste alder. Naturligvis med fadøllen i hånden. Yep, Der var tanket op, da Black Star Riders gik på scenen. Dette til tonerne af titelnummeret på deres seneste album “Another State of Grace”.

Efterhånden ved de fleste godt, at Black Star Riders udspringer fra Thin Lizzy, hvor bandets guitarist, sangskriver og co-founder Scott Gorham med sit guitarspil har været med til at skole og forme utallige guitarister og rockbands gennem årene. Det er således også ham der modtager aftenens største hyldest. Velfortjent naturligvis. For mig personligt, så ER han Black Star Riders. Dét selvom de naturligvis fremstår som en samlet enhed.

Det er også til at høre i bandets lyd, at det nu engang er Thin Lizzy’s signaturlyd, der går igen i dette nyere band. Denne aften får vi en tour de force i de i alt 4 udgivende Black Star Riders albums og ikke ét eneste nummer fra Thin Lizzy. Det synes jeg vidner om respekt fra et band, der tror nok på sit eget materiale og ikke falder til det “lette” og “pleasende” valg.

Black Star Riders på Gimle. Foto: Weiss

Black Star Riders får umiddelbart godt fat i crowden i Roskilde denne aften, med deres straight forward hard rock toppet af Ricky Warwick’s Phil Lynott’ske klang på vokalen.  Men i løbet af de i alt 90 minutter fremstår Black Star Riders også som et band, der har svært ved sådan for alvor at holde en koncert interessant i mere end 60-70 minutter. Flere af sangene er meget ens og enkelte gange tror man rent faktisk, at det er den samme sang de spiller igen.

Alle deres plader er skåret efter den samme skabelon. 4/4 dels hard rock, hvor der på enkelte sange går rendyrket Lizzy i den med klare inspirationer til irsk folkemusik. Der er ikke meget der bryder med denne skabelon, så en koncert med Black Star Riders bliver meget af det samme hele vejen igennem.

Men Black Star Riders er nu engang solid underholdning for alle med glæde til klassisk guitarrock og sange som “Kingdom of the Lost” og  den afsluttende “Bound for Glory” er bestemt sange der holder hele vejen igennem.

Der er ikke meget nyt under solen hos Black Star Riders, men solid onsdags-underholdning var det bestemt. På trods af, at det sine steder føltes lige lovligt langtrukken.