I 2018 åbnede Copenhell med et brag af en koncert! Nemlig med hardcore bandet, Turnstile, der havde fået lov til at åbne festivallen. Der skulle gå lidt over et år før det amerikanske band fandt vej til Danmark igen. Denne gang en søndag aften i Pumpehusets lille sal. Selv om langt flere burde se dem, passede den lille scene fint til dem.
Nyt Liv
Da Turnstile blot spiller nogle få shows og festivaller på denne tour, har de ikke noget support med, så den opgave blive givet til et lokalt band. I Danmark gik opgaven til Nyt Liv.
Nyt Liv er på mange måder hypen i dansk hardcore. De varmede også op for Cancer Bats, indspillede B-siden til Copenhell singlen og nu står de her med Turnstile.
De går også friskt til den på scenen og leverer deres metalliske hardcore, der er klart mere livligt på scenen end før set til Nyt Liv. Dog er publikum ikke rigtig med på den, men der er et fint fremmøde. Problemet er dog, at Nyt Liv føles lidt som et langt nummer, det er det naturligvis ikke, men de har fundet en formel på et stærkt nummer, som de sidder for meget fast i. Det er nok også grunden til, at publikum ikke holder energien i gang; bandet skal skiftes mere, der skal varieres, for der er ingen tvivl om, at Nyt Liv er et godt band og har grundlaget til at skabe et succesfuldt hardcore band på dansk. Det forklarer også de opgaver, de har fået, men de er nødt til at udvikle sig, hvis de skal komme videre og få skabt den hardcore energi, som showet har brug for hos publikum. Så en fin opvarmning med solide sange, men desværre ikke mere.
Turnstile
Så var det blevet tid til hovednavnet! Som nævnt, en stærk koncert på Copenhell, så der var forventninger, men ud fra andre live-optagelser, havde der været en del ekko på vokalen, så jeg var lidt skeptisk i forhold til, hvordan det ville løbe af stablen.
Salen var blevet fyldt godt op, da bandet indtog scenen og hvis man under Nyt Liv var i tvivl om publikum var klar til gå amok, så var man det ikke længere blot få sekunder inde i Turnstile koncerten. Så snart bandet slog an til ”Generator” var publikum klar og en stor mosh pit brød ud. Den endte faktisk med at forsætte resten af koncerten. Det var kun størelsen, der skiftede og om der direkte blev moshet eller 2-steppet for alle pengene!
Vi går over i ”Drop”, der er direkte in your face og får alle til at bounce med, hvilket forsætter over i ”Real Thing”.
Det står allerede nu klart at ekko-delen også er på mikrofon i aften, jeg forstår aldrig helt hvorfor. Det ødelægger heller ikke noget for mig, men det virker unødvendigt og som en effekt bare for effektens skyld, så den må de gerne droppe igen.
Bandet forsætter med at give lige så meget energi fra scenen, som de får fra publikum og de virker oprigtigt glade for at møde et publikum, der er så meget på en søndag aften! Frontmanden Brendan Yates tager flere gang turen ud i publikum og gør dem selskab til pitfesten, imens bassist Franz Lyons overtager vokalen og selvom det giver et helt andet lyd billede, så virker det rigtigt fint og gør, at man slet ikke er i tvivl om, at bandet elsker det, de laver, og nyder at spille for os denne aften.
Til at slutte af med, får vi de dejlige numre ”Moon” inden Brendan fortæller os, at det er tid til afslutningsnummeret og det er, ikke overraskende, ”Gravity”, der får lov til at runde de 35-40 minutters hæsblæsende hardcore show af. Turnstile får vist denne aften, at hardcore kommer i flere former og den groovy form, de præsenterer den i, er en stærk og fangende form! De levede op til Copenhell showet, så nu er det blot at glæde sig til næste besøg. Man kan dog håbe, de tager nogle venner med, da omkring 70 minutters musik samlet ikke er meget for det betalende publikum. Det ændrer dog ikke på kvaliteten af de 40 minutter Turnstile leverede!